Bliv klogere på vores digitale fremtid, men også de udfordringer og dilemmaer, der følger med. Konferencen Internetdagen & Dansk IGF 2018 afholdes den 1. oktober 2018 i København.

Internettet udvikler sig i rasende fart, og det åbner for en masse nye og spændende muligheder, som vi skal forstå at udnytte til fulde.

Målet med Internetdagen & Dansk IGF (Internet Governance Forum) er, at bringe det danske internetsamfund sammen for at diskutere den digitale udvikling: Hvordan kan data bruges i forretningsmodeller? Nytter det at få regler om dataetik? Hvordan skaber vi samfundsmæssigt en stærk sikkerhedskultur. Hvem har hvilket ansvar for fake news? Og bør udbydere af internetinfrastruktur være ansvarlige for indhold?

Hør om dette og meget mere på Internetdagen & Dansk IGF, hvor Erhvervsminister Rasmus Jarlov åbner konferencen.

Erhvervsstyrelsen og DIFO (Dansk Internet Forum) står sammen med en række organisationer og virksomheder bag konferencen.

Program og tilmelding
Deltagelse er gratis. Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.

Læs mere om programmet og tilmeld dig på konferencens hjemmeside her.

Følg også Internetdagen på Facebook og Twitter, hvor du blandt andet vil blive introduceret for en række af oplægsholderne. Du kan deltage i debatten op til konferencen med #Internetdagen.

 

Kilde: Erhvervsstyrelsen