Generelt er der kun lave koncentrationer af sundhedsskadelige phthalater i danske bygninger sammenlignet med andre EU-lande. Men ældre byggevarer og varer importeret fra lande uden for EU er fortsat kilde til de farlige stoffer. Det viser en undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København.

Danske byggevarer er uden klassificerede phthalater
Brugen af phthalater i forbrugerprodukter i Danmark og EU er faldet markant gennem de seneste 10 år. Særligt brugen af fire typer phthalater, som EU har klassificeret som sundhedsskadelige og sat på en autorisationsliste, er faldet. Virksomheder må kun bruge kemikalier på autorisationslisten med særlig godkendelse fra Det Europæiske Kemikalieagentur. Alligevel findes de farlige phthalater i vores omgivelser. Vi indånder dem bl.a. i de bygninger, vi færdes i, hvor de findes i forskellige byggevarer og afdamper til indeluften og sætter sig i støvet.

SBi har i en ny undersøgelse identificeret, hvilke byggevarer på markedet i Danmark, der indeholder hvilke typer phthalater.

– Det opløftende er, at de klassificerede phthalater stort set ikke findes i de byggevarer, der produceres i dag i Danmark og resten af EU. Generelt er der en tendens til, at phthalater erstattes med alternative phthalater, der ikke er klassificeret som sundhedsskadelige,eller helt andre typer stoffer, siger seniorforsker Barbara Kolarik fra SBi, der har været med til at gennemføre undersøgelsen.

– Vi kan imidlertid se, at nogle af de klassificerede phthalater stadig findes i indeluften og i støvet i danske boliger. De kommer typisk fra ældre byggevarer eller fra importerede byggevarer, der er produceret i lande udenfor EU, siger Barbara Kolarik.

Vinylgulve og kabler er den største phthalatkilde
SBi har identificeret de væsentligste phthalatkilder og foretaget en række indeklimamålinger i rum med phthalatholdige byggevarer.

– Vores undersøgelser viser, at vinylgulvbelægninger og kabler er de største phthalatkilder. Målingerne viser, at de kan bidrage væsentligt til phthalatkoncentrationer i indeklimaet i vores bygninger. Det gælder også nogle af de klassificerede phthalater, fortæller Barbara Kolarik.

Generelt er phthalatforbruget i den danske byggesektor dog mindre end i andre europæiske lande. Koncentrationerne af de klassificerede phthalater er eksempelvis 2-10 gange lavere i danske bygninger sammenlignet med svenske.

Tjek varedeklarationen
I dag findes der ikke regler for import af produkter med phthalater, der produceres i lande udenfor EU.

– Vil man undgå de klassificerede phthalater, skal man se sig for, når man vælger materialer, særligt de varer der kommer fra lande udenfor EU. Man bør tjekke producenten og varedeklarationen eller gå efter mærkningsordninger, siger Barbara Kolarik.

Forbrugerrådet Tænk og Miljøstyrelsen har udarbejdet en app, som skal hjælpe forbrugerne til at få viden om, hvorvidt en vare indeholder kemikalier, der findes på EU’s kandidatliste over problematiske stoffer. Appen kan downloades gratis her.

SBi har gennemført undersøgelsen på opfordring fra Energistyrelsen. Resultaterne er udgivet i rapporten ’Byggematerialers bidrag til indeluftens indhold af phthalater’ og kan ses her.

Om undersøgelsen
I undersøgelsen har SBi identificeret phthalatholdige byggevarer via en litteraturgennemgang af forskningen på området og en markedsundersøgelse af byggevarer hos byggemarkeder og nordiske producenter. Der er endvidere foretaget seks indeklimamålinger for at undersøge koncentrationen i forskellige typer bo- og opholdsrum med udbredt forekomst af phthalatholdige byggevarer.

Phthalater
Phthalater er en fællesbetegnelse for en gruppe organiske stoffer. Phthalater bruges hovedsagelig til at blødgøre produkter fremstillet af plast, men anvendes også i kosmetik og andre forbrugerprodukter såsom regntøj, sko og medicinsk udstyr. I byggevarer bruges phthalater fx i gulv-, loft og vægvinyler, lim, maling, spartelmasse, kabler, ledninger osv.

Forskere
Barbara KolarikTurid Borgestrand ØienLars Gunnarsen

Yderligere informationer: Seniorforsker Barbara Kolarik, SBi (telefon 9940 2237, mobil 2910 0334,  bak@sbi.aau.dk)

Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut