Byerne vokser, og det stiller nye krav til udviklingen af vores by- og forstadsområder. Hvordan skabes der plads til nye borgere og funktioner? Hvordan påvirker boliger og byrum vores fællesskaber og hverdagsliv? Hvordan kan by- og boligudviklingen håndtere aktuelle udfordringer som segregering og klimaforandringer?

De spørgsmål er omdrejningspunktet for en konference den 7.-8. maj 2015 på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Se eksempler på hvordan danske tegnestuer tegner fremtidens by og boliger i helt nye projekter og hør om den seneste danske og internationale forskning inden for bæredygtighed, byomdannelse og byliv.

Center for Boligforskning på SBi står bag konferencen i samarbejde med Kunstakademiets Arkitektskole.

Mere om program, tilmelding og pris her.

Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut