Ved kendelse 21. juni 2017 traf voldgiftsretten afgørelse i den første sag i opgøret om erstatningsansvar i forbindelse med brugen af MgO-plader. Det endte med at være rådgiveren, som skulle betale erstatning, fordi firmaet undlod at advare om, at pladerne ikke var gennemprøvede. Voldgiftskendelsen fastslog endvidere, at man ikke kunne undskylde brugen af fugtsugende MgO-plader med, at man ikke kunne vide bedre.

I marts 2015 udsendte Byggeskadefonden en advarsel om brugen af MgO-plader efter at have konstateret skader på flere af de bygninger, som fonden forsikrer. Det viste sig, at MgO-pladerne opfugter og afgiver en saltholdig væske, der medfører råd og skimmel i trækonstruktioner og korroderer metal i beslag og vinduer. Indtil voldgiftskendelsen har det været uvist, hvem der skulle betale regningen.

Hovedkonklusionen i voldgiftskendelsen er, at entreprenøren slipper for ansvar, selvom det var entreprenøren, der foreslog at bruge MgO-plader. Fordi entreprenørens forslag om at bruge MgO-plader blev godkendt af rådgiveren, flytter ansvaret for brugen. I kendelsen blev det ansvarspådragende for rådgiver, at man ikke forelagde for bygherre, de relevante oplysninger, at der var tale om et nyt, ikke gennemprøvet produkt, der ikke som det foreskrevne kunne opnå en generel certificering.

Voldgiftsrettens kendelse tager ikke stilling til, hvorvidt der kan gøres et produktansvarsretligt hæftelsesansvar gældende mod mellemhandlere af MgO-pladerne.

Fare for at standse udviklingen
Med voldgiftsafgørelsen før sommerferien kan man frygte, at der vil opstå en frygt i branchen for at benytte nye og uprøvede byggematerialer, da der i denne sag var tale om et nyt produkt på det danske marked. Selvfølgelig skal man ikke benytte byggematerialer, der ikke egner sig til det danske klima, men det kan vise sig at være en ærgerlig tendens, hvis man helt begynder at undgå nye materialer af frygt for en lignende sag. Dette kan stoppe innovationen og udviklingen indenfor byggematerialer, hvilket ingen kan være tilfredse med. Derudover kan det også vise sig at blive svært at komme igennem med projektændringer på byggepladserne i fremtiden som konsekvens af denne sag. 

Forsikringsselskaber begynder i højere grad at anerkende MgO skader
I mange danske boliger og bygninger er der benyttet MgO-plader som vindspærre. Da det i 2015 blev opdaget at denne type facadeplade ikke er egnet i Danmark, henvendte mange private boligejere sig til deres forsikringsselskaber i håb om, at byggeskadeforsikringer ville dække udgifterne til udskiftning af pladerne og reparation af de skader, som pladerne allerede dengang havde forårsaget.

Enkelte selskaber valgte at betale erstatning, men andre nægtede med henvisning til, at der var tale om en udviklingsskade. En udviklingsskade er betegnet som: ”den skade, der skyldes en defekt, som ikke var mulig at opdage på grundlag af den videnskabelige og tekniske viden, der var kendt, da produktet blev sendt i omsætning” (kilde: Den Store Danske). Voldgiftssagen før sommerferien afgjorde, at der ikke var tale om en udviklingsskade, hvorfor flere forsikringsselskaber anerkender, at skaderne er dækket af byggeskadeforsikringen.

Selvom flere forsikringsselskaber nu anerkender skaderne er der stadig forsikringsselskaber, som afventer flere sager i løbet af efteråret, før de træffer beslutning om at udbetale forsikring til de ramte boligejere.