Der er gennemført et projekt, hvor prøver af nedknust beton og tegl er analyseret for indhold og udvaskning af en række problematiske stoffer.

De stoffer, som indgår i projektet, blev identificeret som potentielt problematiske i et forudgående litteraturstudie (Miljøprojekt nr. 1806, 2015). Resultaterne viser, at beton indeholder en række stoffer (f.eks. arsen, bly, krom og selen), som potentielt kan føre til en uacceptabel udvaskning i forbindelse med nyttiggørelse af betonen i bygge- og anlægsprojekter som veje, pladser og støjvolde. Det ses også at tegl i mindre grad end beton indeholder problematiske stoffer. Projektet har ikke afklaret risikoen for udvaskning af en række organiske stoffer, der tilsættes beton at forbedre dens tekniske egenskaber, som f.eks. hærdningstiden. Resultaterne skal sammen med et risikovurderingsprojekt, hvor udvaskning fra realistiske anvendelsesscenarier for nedknust bygge- og anlægsaffald modelleres, indgå i arbejdet med revision af gældende lovgivning for nyttiggørelse af beton og tegl i bygge- og anlægsarbejder.

Læs publikation her.

Kilde: Miljøstyrelsen