Byggecentre, der vil være med i projekt om cirkulær forretning, søges.

 

Teknologisk Institut søger byggecentre, der vil være med i projekt om cirkulær forretning. Projektets mål er at skitsere en model for et marked med genbrugs-byggematerialer.

Projektet laves sammen med Dansk Byggeri og Danske Byggecentre. Som virksomhed kan du være med til at præge udviklingen på området med din deltagelse.

Din virksomhed skal helst være under 250 medarbejdere, men I er velkomne til at tage kontakt under alle omstændigheder, hvis emnet har jeres interesse.

Kontakt Katrine Hauge Smith, Teknologisk Institut, khs@teknologisk.dk, 72 20 14 04, senest mandag d. 5. september 2016.