Nyhedsarkiv

  • Permalink Gallery

    Advarsel til alle udstillere der har deltaget på BYGGERI-messen

Advarsel til alle udstillere der har deltaget på BYGGERI-messen

Danske Byggecentre oplever med jævne mellemrum, og som det er tilfældet i disse dage, at udstillere modtager breve fra International Fairs Directory. Danske Byggecentre samarbejder ikke med dette firma og opfordrer til at udstillere ikke svarer på deres henvendelse. Firmaerne Construct Data Verlag AG, Expo-Guide, Event•Fair, International Fairs Directory og andre lignende firmaer sender af og til skriftlige tilbud om optagelse/annoncering på deres internetportal til udstillere, som har deltaget på BYGGERI-messen i Fredericia. Disse firmaer beder udstillere rette deres oplysninger, for at fortsætte med gratis at fremstå på deres udstillerliste. Dog har det vist sig at udstillere, der har underskrevet og returneret skemaet, er blevet opkrævet op mod 25.000 kroner for 3 års optagelse på internetportalerne. Firmaerne har fået fat i udstilleres navne uden vores viden endsige samtykke, og Danske Byggecentre vil gerne understrege, at vi på ingen måde samarbejder med de pågældende firmaer og aldrig har leveret udstillernavne eller -lister til dem. Danske Byggecentre tager på det skarpeste afstand for disse firmaers forretningsmetoder. På BYGGERI-messens hjemmeside kan man læse en advarsel mod disse firmaer. Vi opdaterer siden løbende, såfremt vi får viden om lignende firmaer. Se advarslen her. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Ingelise Alsø på ia@bdb.dk eller Mette Jensen på mhj@bdb.dk. Nedenfor ses et eksempel på disse breve fra International Fairs Directory.    
November 27th, 2018|Nyhedsarkiv|
  • Permalink Gallery

    Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne har i mange år ligget på et højt niveau. I 2015 blev der gennemført en reform, som blandt andet havde til formål at mindske frafaldet ved at indføre et karakterkrav på 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøver. Efter reformen er frafaldet mindsket blandt elever, der for første gang begynder på en erhvervsuddannelse.  Frafaldet er gået fra omkring 29 pct. før reformen i 2013/14 til omkring 24 pct. efter reformen i 2015/16. Reduktionen i frafaldet er størst blandt elever med karaktergennemsnit over 4 fra folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik. Samtidig er elevgrundlaget ændret sådan, at færre elever fra uddannelsesfremmede hjem optages på erhvervsuddannelserne, og forældrenes gennemsnitsindkomst er højere efter reformen. Analysens hovedkonklusioner: Frafaldet inden for det første år på erhvervsuddannelserne blandt førstegangselever har i perioden fra 2011/12 til 2014/15 ligget mellem 28 pct. og 32 pct., men faldt til 24 pct. det første år efter reformen. Det er hos elever med karaktergennemsnit over 4 fra folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik, at frafaldet er reduceret mest, selv om disse elever ikke har været direkte påvirket af reformen. Tilgangen til erhvervsuddannelserne har været faldende siden skoleåret 2011/12, og denne tendens fortsætter efter reformen. Andre forhold end karakterer er vigtige for elevers frafald. Der er knap 40 procentpoint til forskel i frafaldssandsynlighederne mellem elever med de bedste og ringeste forudsætninger for at blive fastholdt på en erhvervsuddannelse, når karakterer holdes konstant på gennemsnittet. Elevgrundlaget på erhvervsuddannelserne er ressourcemæssigt styrket siden skoleåret 2011/12 og er yderligere blevet forstærket efter reformen sammenlignet med udviklingen i befolkningen generelt. For eksempel er gennemsnitsindkomsten blandt elevers forældre steget, flere forældre er i beskæftigelse og det generelle uddannelsesniveau blandt forældrene er højere. Hele analysen kan læses
November 26th, 2018|Nyhedsarkiv|
  • Permalink Gallery

    Udvidet ansvar for byggecentrenes leverandører – Tag ansvar for dine byggematerialer

Udvidet ansvar for byggecentrenes leverandører – Tag ansvar for dine byggematerialer

I forbindelse med DB12, Danske Byggecentres almindelige salgs- og leveringsbetingelser, kan man som leverandør tilmelde sig et udvidet ansvar på byggematerialer. Udvidet ansvar er en ordning for leverandører, der tør påtage sig ansvar for fejl og mangler, der er opstået i produktionen af deres byggematerialer. Det udvidede ansvar løber i ti år fra tidspunktet, hvor byggematerialet blev taget i brug. Fejl der opstår, efter produktet har forladt produktionen, er ikke omfattet af det udvidede ansvar. Det udvidede ansvar betyder således, at leverandøren overtager det ansvar byggecentrene har, i kraft af Forældelsesloven fra 2008, hvor private kunders reklamationsfrist over for mangelfulde byggematerialer blev forlænget til 10 år. Udvidet ansvar er kun gældende på byggematerialer. Følgende definition fra byggevareforordningen kan give en indikation af, hvilke produkter der er byggematerialer: ”»byggevare/byggemateriale«: enhver vare eller ethvert system, som fremstilles og bringes i omsætning med henblik på at indgå varigt i bygværker eller dele heraf…” Kun ved salg til private forbrugere Det er vigtigt at pointere, at det udvidede ansvar kun gælder ved salg til private forbrugere. Hvis der er tale om leverancer af byggematerialer, hvor byggevareleveranceklausulen er aftalt, vil ansvarsperioden være på 5-6 år ved skjulte fejl og mangler. Det vil typisk være i tilfælde, hvor slutbrugeren er offentlig, offentligt støttet, eller at der er indgået AB92/AB18. Byggecentrene giver det udvidede ansvar videre i forsyningskæden Byggecentrenes ansvar for byggematerialer er som udgangspunkt begrænset til ét år, hvis der er tale om salg til professionelle kunder. Som en udvidet service giver de danske byggecentre det udvidede ansvar videre til deres professionelle kunder, således de også er dækket ved videresalg til private forbrugere. Baggrunden for oprettelsen af det udvidede ansvar er, at det ikke er rimeligt, at […]
November 23rd, 2018|Nyhedsarkiv|
  • Permalink Gallery

    Nyt panel skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at blive mere digitale

Nyt panel skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at blive mere digitale

Som en del af strategien for Danmarks digitale vækst nedsætter regeringen et SMV:Board – et rådgiverpanel, der skal bidrage til at fremme digital omstilling og e-handel i små og mellemstore virksomheder. Formand for SMV:Boardet bliver Dorte Zacho Martinsen, CEO hos BM Silo i Holstebro. SMV:Boardet skal stå i spidsen for initiativet SMV:Digital og vil bestå af virksomhedsrepræsentanter, eksperter og organisationer, der alle har erfaring med eller viden om digital omstilling eller e-handel. Det skal bidrage til at understøtte regeringens arbejde med at få flere små og mellemstore virksomheder i at blive mere digitale. Der kan eksempelvis være store gevinster at hente ved at digitalisere manuelle og papirbaserede opgaver eller ved at udnytte de digitale online handelsplatforme bedre. Boardet bygger videre på Erhvervspartnerskab for Avanceret Produktion. Erhvervsminister Rasmus Jarlov: ”Jeg ser meget frem til SMV:Boardets arbejde og glæder mig over, at vi har fået sammensat et råd med bred erfaring og stor viden om digitalisering og e-handel. Digitale løsninger kan betyde virkelig meget for virksomhedernes bundlinje og produktivitet, og jeg håber, de kan blive hjulpet med dette initiativ.” Formand for SMV:Boardet bliver Dorte Zacho Martinsen, CEO hos BM Silo i Holstebro. Dorte har selv stået i spidsen for en gennemgående digitalisering af sin virksomhed på ca. 40 ansatte, og kan dermed løfte egne konkrete erfaringer ind i SMV:Boardet. Formand for SMV:Boardet, Dorte Zacho Martinsen, CEO BM Silo: ”Jeg ser rigtigt meget frem til at stå i spidsen for SMV:Boardets arbejde. Jeg er sikker på, at vi kan få nogle gode drøftelser om fremme af digitalisering i de små og mellemstore virksomheder. Digitalisering af små og mellemstore virksomheder er et af de områder, som jeg brænder for, og hvor jeg ser nogle gode muligheder for, at vi kan gøre det endnu bedre […]
November 22nd, 2018|Nyhedsarkiv|

Ny håndbog for områdefornyelse og lokal byudvikling

I samarbejde med Roskilde Universitet udgiver Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen håndbogen Stedsans – samskabelse gennem omverdensinddragelse. Bogen sætter fokus på, hvordan kommunale planlæggere og andre lokale aktører der arbejder med byudvikling kan styre processen for områdefornyelse. Forsøgsprojektet Fællesskaber i forandring – nye metoder til at facilitere og forstå fællesskaber og lokale aktører af Annika Agger og Christian Kahr Andersen fra Roskilde Universitet blev støttet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens forsøgspulje. Samarbejdet har udmøntet sig i håndbogen Stedsans – samskabelse gennem omverdensinddragelse. Bogen er et bidrag fra 70 erfarne praktikere, planlæggere og forskere med erfaring indenfor byudvikling. Oftest mangler nye fagprofessionelle praktisk viden omkring processerne i forbindelse med områdefornyelse, som kræver inddragelse af mange forskellige aktører og en praktisk viden om byfornyelse. Bogen kan derfor fungere som håndbog med et sæt af redskaber, hvor nye fagprofessionelle kan finde inspiration. Håndbogen beskriver blandt andet de forskelle private aktører, som ofte har vigtig viden, som kan bringes i spil i byfornyelsesindsatsen. Bogen gennemgår også de forskellige grupper af såkaldte ”omverdensaktører”, da disse aktører kan være relevante samarbejdspartnere i de områdebaserede indsatser. ”Omverdensaktører” er fx den almene sektor, frivillige foreninger, skoler og erhvervslivet. Hvert kapitel beskriver den enkelte type af aktører, samt hvilken viden, kompetencer og færdigheder de kan forventes at bidrage med i forhold til de behov, som kan opstå i en byudviklingsproces. I håndbogen er der også praktiske metoder til, hvordan kommunale planlæggere kan mobilisere borgerne i en byfornyelse af et område. De praktiske metoder bliver formidlet i form af konkrete anvisninger fra en række forskellige borgerinddragelsesprojekter med refleksioner over processen. Læs håndbogen her.   Kilde: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
November 21st, 2018|Nyhedsarkiv|

Massiv søgning til lynhurtigt bredbånd

Ansøgningerne til regeringens bredbåndspulje er steget markant i år. Puljen er samtidig større i år end nogensinde før. Region Sjælland, Midtjylland og Syddanmark står for hovedparten af alle ansøgninger. Sidste år var der 73 ansøgere til den statslige pulje til lynhurtigt bredbånd. I år er det tal næsten fordoblet til 137. Samtidig skal ansøgerne kæmpe om andel i det hidtil største støttebeløb – 110 mio. kroner. Der er indløbet ansøgninger for 150 mio. kroner, så ikke alle ansøgere får del i puljen. ”De mange ansøgninger til bredbåndspuljen viser, at der stadig er lokale områder i Danmark, hvor der ikke er adgang til hurtigt bredbånd. Det bekræfter mig i, at puljen er et godt supplement til den markedsbaserede udrulning af bredbånd i Danmark,” siger Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V). Forud for årets ansøgningsrunde blev rammerne for bredbåndspuljen justeret. Det har været et ønske fra regeringen og de øvrige partier i Folketinget, at særligt udkantsområder med ringe adgang til lynhurtigt internet skal tilgodeses. Et blik i ansøgerfeltet viser, at det hovedsagelig er regionerne Sjælland, Midtjylland og Syddanmark, som har markeret sig med ansøgninger. Samtidig er antallet af ansøgere i Region Hovedstaden faldet fra 22 i fjor til 12 i år. ”Jeg hæfter mig ved, at der er kommet hele 64 ansøgninger fra Region Sjælland, som er den del af Danmark, hvor bredbåndsdækningen er dårligst. Det er sundt for sammenhængskraften i Danmark, hvis alle danskere får del i den teknologiske udvikling,” siger Lars Chr. Lilleholt. Behandlingen af ansøgningerne forventes afsluttet i december, så de godkendte projekter kan få besked inden jul. Fakta: Der er modtaget 137 ansøgninger, som vedrører ca. 6.000 adresser. Af de 137 ansøgninger kommer de 64 ansøgninger fra Region Sjælland, som er den region, hvor bredbåndsdækningen er dårligst. […]
November 20th, 2018|Nyhedsarkiv|
  • Permalink Gallery

    Realdania By & Byg tester indeklimaløsninger i tre ældre villaer

Realdania By & Byg tester indeklimaløsninger i tre ældre villaer

Tre ældre villaer og tre testfamilier danner ramme om et nyt indeklimaprojekt igangsat af Realdania By & Byg. Indsatsen skal gøre danskerne klogere på, hvordan det gode indeklima fremmes, når boligen renoveres, og den er en del af Realdanias arbejde for at fremme sundt, effektivt og bæredygtigt byggeri. Sundt indeklima – også i ældre villaer Realdania By & Byg afsluttede i sommers et innovativt og eksperimenterende nybyggeri ”Sunde Boliger” i Holstebro, hvor nyeste forskning indenfor indeklima er blevet afprøvet i praksis. En række indeklimaløsninger er blevet testet og målt og nu overføres de mange resultater og metoder fra nybyggeriet til det eksisterende byggeri via et nyt indeklimaprojekt ”Sunde Boliger – Renovering”. Selskabet har netop købt tre ældre og tidstypiske huse i Randers: en bungalow fra 1937, en murmestervilla fra 1953 og et parcelhus fra 1962. Hver især repræsenterer de nogle af de skavanker, som typisk ses i huse fra denne periode, og som påvirker husenes indeklima. Det første Bygningsreglement med isoleringskrav udkom i 1979, og derfor har en række boliger fra før 1979 problemer med træk, fugt og et højt varmeforbrug. Hele 65% af alle enfamilieshuse i Danmark – svarende til 740.000 huse – er opført før 1979. Nyeste forskning fra blandt andet forskningscenteret CISBO (Center for Indeklima og Sundhed i Boliger) viser dog, at et sundt indeklima ikke kun er et spørgsmål om at undgå træk, fugt og skimmelsvamp. Vores egen adfærd i boligen – f.eks. madlavning, brug af stearinlys og brændeovn – kan give sundhedsskadelig partikelforurening i vores bolig, og afdampning af kemikalier fra f.eks. byggematerialer, møbler og rengøringsmidler medvirker også til et dårligt indeklima *. Det eksperimenterende nybyggeri i Holstebro har vist, hvordan man omsætter nyeste viden om indeklima til konkrete indeklimaforbedringer. De innovative og afprøvede […]
November 19th, 2018|Nyhedsarkiv|

Hent gratis PowerPoint om BR18

Du kan nu kvit og frit få adgang til en stor PowerPoint præsentation om reglerne i BR18. Den kan du bruge, hvis du f.eks. er underviser, faglig specialist eller lignende og skal holde indlæg om energikravene i Bygningsreglementet. Der er 125 slides opdelt på emner – så kan du vælge det ud, du lige præcis har brug for. Download præsentationerne her.   Kilde: Videncenter for Energibesparelser i Bygninger
November 16th, 2018|Nyhedsarkiv|

Nyt digitalt værktøj skal ruste virksomheder til Brexit

Hvad er toldreglerne efter Brexit? Kan virksomheder stadig eksportere varer til Storbritannien, og betyder Brexit noget for danske virksomheders selskabsstruktur? Svarene kan findes på regeringens nye online hjælpeværktøj Brexit-tjeklisten. Brexit-tjeklisten skal hjælpe virksomheder med at gøre sig klar til en fremtid efter Brexit, særligt hvis briterne forlader EU uden en udtrædelsesaftale den 29. marts 2019 – det såkaldte ”no deal-scenarie”. Erhvervsminister Rasmus Jarlov: ”Usikkerheden og Danmarks tætte samhandel med Storbritannien gør Brexit til et af de vigtigste erhvervspolitiske emner med store konsekvenser for dansk erhvervsliv. Regeringen ønsker at hjælpe danske virksomheder bedst muligt med omstillingen til de nye handelsvilkår med Storbritannien. Brexit-tjeklisten skal hjælpe dansk erhvervsliv, og især de mindre virksomheder, med at forberede sig bedst muligt til de vilkår, der vil gælde efter marts 2019.” Virksomhedernes forberedelse af Brexit vil være forskellig og afhænge af, hvilke varer eller tjenester en virksomhed sælger, og hvordan virksomheden er struktureret. Derfor har Erhvervsministeriet i samarbejde med en række ministerier og erhvervsorganisationer udformet Brexit-tjeklisten for at identificere en række forhold, som virksomhederne bør være opmærksomme på i deres forberedende arbejde. Tjeklisten er udformet på en enkel måde, der gør virksomheder i stand til hurtigt at finde frem til den viden, der er relevant for dem. Samtidig vil Brexit-tjeklisten lede virksomheder videre til relevante myndighedshjemmesider, hvor de eksempelvis kan finde yderligere information samt ansøge om de rette godkendelser, dokumenter mv. Mere generel information om Brexit kan findes på regeringens Brexit-hjemmeside her.   Kilde: Erhvervsministeriet      
November 15th, 2018|Nyhedsarkiv|

Nye regler for varebiler træder i kraft den 1. juli 2019

Fra den 1. juli 2019 vil varebiler på over 2.000 kg til og med 3.500 kg, som fragter gods med en samlet vægt på over 11 kg pr. stykgods, være omfattet af godskørselsloven. Det indebærer nye krav til både varebilsvognmænd og varebilschauffører. De nye regler fremgår af tre forskellige bekendtgørelser, som udmønter de nye krav for godskørsel med varebiler. Bekendtgørelserne trådte i kraft den 1. november 2018. Visse bestemmelser træder dog først i kraft den 1. januar 2019 og den 1. juli 2019, hvor tilladelsesordningen for varebiler træder i kraft. I reglerne skelnes der mellem ’firmakørsel’ og ’godskørsel for fremmed regning’ i varebil. Firmakørsel Varebiler, som anvendes til firmakørsel, skal fra den 1. juli 2019 registreres hos Motorstyrelsen. Firmakørsel er transport af gods, som tilhører den virksomhed, der er registreret som bruger af køretøjet. Der er også tale om firmakørsel, hvis der transporteres gods, som virksomheden lejer, låner, udlåner eller er i besiddelse af med henblik på f.eks. køb, salg eller reparation. Eksempler på firmakørsel er: Når en tømrer, murer, elektriker mv. transporterer materiale, som skal bruges i virksomheden Når restauranter, caféer, catering, pizzeriaer mv. udbringer mad Når butikker, der sælger varer, selv står for levering til kunden Når virksomheder transporterer gods, som er produceret af virksomheden, til en kunde Når entreprenører transporterer materiale (f.eks. sand og grus), som skal anvendes til at udføre en opgave (f.eks. et vejbyggeri), som entreprenøren selv har påtaget sig. Godskørsel for fremmed regning For godskørsel for fremmed regning i varebil indføres der nye tilladelses- og uddannelseskrav til varebilsvognmænd og -chauffører. Varebilsvognmænd skal have en varebilsvognmandsuddannelse samt en varebilstilladelse, mens varebilschauffører skal have et varebilschaufføruddannelsesbevis. Godskørsel for fremmed regning er transport af gods, hvor godset ikke tilhører eller er knyttet til den registrerede bruger af køretøjet. Find svar […]
November 14th, 2018|Nyhedsarkiv|