Pressemeddelelse

Det gode arbejdsmiljø skal hyldes
Brancheforeningen Danske Byggecentre, der i forbindelse med BYGGERI’18 uddeler Byggeriets Klima-, Energi- og Miljøpris, indstifter i år en helt ny pris: Byggeriets Miljøpris – Særpris. Prisen uddeles til en virksomhed, der har udviklet produkter, som dokumenteret bidrager til et bedre arbejdsmiljø.

BYGGERI’18 oplever i år et boom i mængden af innovation og nytænkende teknologier. Aldrig har der været så mange idéer og løsninger inden for grønne og bæredygtige byggevarer, klimaløsninger og miljøstrategier – og nu også inden for arbejdsmiljø.

Det har fået Nomineringskomitéen bag Byggeriets Klimapriser til at indstifte en ny pris på BYGGERI’18 – Byggeriets Miljøpris – Særpris.

Særprisen gives til en virksomhed, som gennem innovativ produktudvikling både har øget virksomhedens konkurrenceevne og bidraget til et dokumenteret bedre arbejdsmiljø på byggepladsen.

”Byggeriets Miljøpris – Særpris skal sætte fokus på, at der kan hentes mange penge i byggebranchen ved at satse på innovation, der både skaber effektive løsninger og et godt fysisk arbejdsmiljø for ens medarbejderne,” siger Palle Thomsen, adm. direktør for Brancheforeningen Danske Byggecentre, der er medlem af Nomineringskomitéen bag Byggeriets Klimapriser, og fortsætter:

”Med særprisen ønsker vi at skabe en debat om fysisk arbejdsmiljø og fremme udviklingen af løsninger, der både kan skabe et bedre og et mere sikkert arbejdsmiljø på byggepladsen. Det gode arbejdsmiljø skal hyldes.”

Historisk dansk eksportmulighed
Byggeriets Miljøpris – Særpris overrækkes sammen med Byggeriets Klimapriser af Fredericia Kommunes borgmester Jacob Bjerregaard, tirsdag den 13. marts på BYGGERI’18 i MESSE C, Fredericia.

Prisoverrækkelsen indledes i år med et indlæg ved Carsten With Thygesen, formand for Markedsmodningsfonden og næstformand i Realdania. Han vil bl.a. fortælle, hvordan byggebranchen kan hente støtte til at få innovative og bæredygtige produkter på markedet.

”Byggeriet er en meget vigtig sektor for dansk økonomi og har en afgørende rolle i omstillingen til et mere bæredygtigt samfund. Ikke kun i Danmark, men i hele verden. Vi ved, at der hver uge flytter tre millioner mennesker fra land til by, så der er brug for nye boliger og byggevarer med bedre energi- og miljømæssige egenskaber. Eksportpotentialet inden for danske bygge-, klima-, energi og miljøløsninger er derfor historisk høj – så lad os gribe muligheden,” siger Carsten With Thygesen og uddyber:

”De rekordmange indstillinger til Byggeriets Klimapriser vidner om, at der i øjeblikket foregår en fantastisk idéskabelse i byggeriet. Meget dansk innovation kommer desværre ikke altid ud over rampen og møder markedsbarrierer, virksomhederne ikke kan overkomme. Byggebranchen skal derfor blive bedre til at række ud efter hjælp og sparring. For eksempel gennem initiativer som Markedsmodningsfonden, der kan være med til at medfinansiere test og tilpasning af virksomhedernes innovative prototyper hos potentielle kunder. Det kan være milliarder at værd,” siger Carsten With Thygesen.

Byggeriets Klimaprisers Nomineringskomité
Nomineringskomitéen for Byggeriets Klimapriser består af repræsentanter fra samtlige af byggeriets parter. Komitéen udpeger vinderne af de tre Klimapriser og Byggeriets Miljøpris – Særpris.

Dansk Byggeri, direktør Lars Storr-Hansen
SMVdanmark – det nye Håndværksråd, adm. direktør Ane Buch
Bygherreforeningen, direktør Henrik L. Bang
Akademisk Arkitektforening, konstitueret direktør Annette Blegvad
Danske Arkitektvirksomheder, direktør Lene Espersen
Konstruktørforeningen, sekretariatsleder Kim Benzon Knudsen
F.R.I, direktør Henrik Garver
Grundejernes Investeringsfond, udviklingschef Søren Meyer
Dansk Indeklima Mærkning, Thomas Witterseh
PEFC, generalsekretær Morten Thorøe
SBI – Statens Byggeforskningsinstitut, direktør Thorkild Ærø
DI Byg, branchedirektør Elly Kjems Hove
Danske Byggecentre, adm. direktør Palle Thomsen

Om BYGGERI’18:
BYGGERI’18 afholdes den 13.-16. marts i MESSE C i Fredericia. Messen har åbent dagligt fra kl. 09.30 – 17.00 med fri adgang for fagfolk mod registrering.

BYGGERI-messen har igennem årerne positioneret sig som Skandinaviens vigtigste fagmesse for byggevarer og havde ved seneste afholdelse i 2016 over 300 udstillere og 26.000 besøgende.

Arrangør:  
Bag BYGGERI-messen står Danske Byggecentre, der er brancheorganisation for landets førende byggecentre, trælaster og byggemarkeder.

Brancheforeningen Danske Byggecentre:
Egebækvej 98, 2850 Nærum, tlf. 45 80 78 77
E-mail: info@byggerimessen.dk

Messecenter:  
MESSE C, Fredericia
Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia, tlf. 75 92 25 66
E-mail: messec@messec.dk 

For yderligere information, kontakt
Pressechef, Claus Bendsen, tlf. 20 26 32 96
Adm. direktør for Brancheforeningen Danske Byggecentre, Palle Thomsen, tlf. 45 80 78 77