Træ er generelt et meget klimavenligt materiale og interessen for at bruge træ som byggemateriale er heldigvis voksende. I Danmark har vi ikke den samme tradition for at bygge i træ som vores nordiske nabolande, måske fordi vi har meget mindre skov end dem. Ikke kun Danmark, men også mange andre lande, bør blive meget bedre til at anvende klimavenlige materialer i byggeriet.

Byggeriet og klima
FN (UN-Habitat, 2016) har estimeret, at der frem mod 2030 vil være behov for at bygge knap 100.000 nye boliger om dagen for at skaffe tag over hovedet på omkring 3 milliarder mennesker.  Hvis alle disse boliger bliver bygget af beton, stål og mursten vil det med nutidens teknologi resultere i store udledninger af drivhusgasser og gøre det svært at opfylde Parisaftalen. Heldigvis er der andre byggematerialer som f.eks. træ, som ikke alene forårsager mindre udledninger, men også kan bidrage til at fjerne CO2 og lagre det i trækonstruktionerne.

Nogle af verdens rigeste lande bruger allerede meget træ i byggeriet. I mange af verdens fattigere lande bliver træbygninger i nogen grad set som lavstatus, hvilket er et problem, da det er der vi primært har brug for nye boliger. Mange byer i ulandene er under voldsom udvikling. Det ses f.eks. i en by som Phnom Penh i Cambodja, hvor kraner rager op uanset, hvilken retning man kigger i.

En undersøgelse baseret på tyske forhold fra 2015 (Knauf, M., et al. 2015) konkluderer, at for hver kubikmeter (m3) træ, der bruges i byggeriet i stedet for materialer med en større klimabelastning, sparer vi atmosfæren for 1,4 ton CO2. Eller forklaret på en anden måde, så konkluderede en svensk livscyklusanalyse (LCA) fra det svenske miljøinstitut IVL fra 2016, at et højhus opført henholdsvis i træ og beton, at træbygningen kostede 194 kg CO2e/m2 mens betonbygningen kostede 351 kg CO2e/m2. Andre LCA undersøgelser finder lignende fordele ved træ også sammenlignet med f.eks. stål og aluminium. Genanvendelse og udvikling i teknologier kan forstærke eller mindske miljøfordelene ved de forskellige materialer, men indtil videre er der rigtig meget at hente ved at bygge så meget som muligt i træ. Samtidig fungerer træ i bygninger som et effektivt lager for kulstof i årtier, samtidig med at der bliver plads i skoven til at nye træer vokser op og fjerner mere CO2 fra atmosfæren.

Stigende efterspørgsel efter træ
Ifølge WWF’s Living Forests Model Project vil det globale forbrug af træ vokse fra 3,4 milliarder m3 i 2010 til 13 milliarder m3 i 2050. En stor del af væksten kommer pga. øget efterspørgsel efter biomasse til energi, men også efterspøgslen på træ til konstruktioner og papir vil vokse fra 1.5 milliarder m3 i 2010 til 2,8 milliarder m3 i 2050.

Det er ikke lige meget, hvor træet kommer fra. Ulovlig skovhugst og skovrydning er desværre stadig et problem mange steder i verden og kan ødelægge miljøfordelen ved at bruge træ.

Træ fra plantager
Forskellige studier bl.a. baseret på opgørelser fra FN’s Fødevareprogram (FAO) har estimeret, at arealet med plantager udgør omkring syv procent af det samlede globale areal med skove og plantager og leverer 1/3 af den globale produktion af industritræ, herunder træ til byggeriet. Plantager er dermed med til at reducere presset på skove med større naturindhold og bidrage til, at prisen på træ er lavere end den ellers ville være. Andelen af træ, der kommer fra plantager forventes at stige frem mod 2050, men der vil fortsat også være en betydelig efterspørgsel på træ fra eksisterende skove i både tempererede og tropiske egne.

Både produktivitet per hektar og antallet af hektar til plantager skal øges. Ifølge finske Indufor leverede plantager med hurtigt voksende træarter 520 million m3 industritræ i 2012. Under optimistiske scenarier vil det blive øget til 1,5 milliarder m3 i 2050. I 2012 var arealet med hurtigt voksende træarter 54 millioner ha og dette areal forventes at vokse til 91 millioner ha i 2050. Dvs. der forventes også en markant produktionsforøgelse per hektar. Til sammenligning er Danmark uden Grønland og Færøerne på lige over 4,3 millioner ha. Men det er langt fra nok.

Ifølge WWF’s Living Forests Model Project vil en produktion, der opfylder efterspørgslen og understøtter skovbevarelse, kræve at der plantes 250 millioner hektar plantager frem mod 2050 samtidig med at arealet med bæredygtig skovdrift øges. Til sammenligning er det samlede areal med skove og plantager i 2015 på knap 4000 millioner hektar, svarende til omkring 30 procent af verdens landareal.

Plantager er ofte kontroversielle da de i mange tilfælde er blevet plantet på bekostning af eksisterende naturskov. Det er ikke godt for klimaet ligesom det medfører mange andre problemer. Men det ændrer ikke ved, at vi har brug for plantager for at producere mere træ.

I Cambodja har regeringen besluttet, at omkring 40 procent af landarealet skal under beskyttelse, herunder de fleste skove. Det er en af de højeste procenter for beskyttede områder i verden. Cambodja har de seneste år har oplevet en af verdens højeste afskovningsrater, og der er mange udfordringer med at beskytte skovene. En af dem er efterspørgslen efter træ. Cambodja får mere end 60 procent af deres samlede energiforbrug dækket af træ. Det er både husholdninger, tøjindustrien og de mange teglværker, der bruger træ som energikilde, og man kan på luftfotos se, hvordan skovene nær byområder forsvinder, også selvom de er klassificerede som beskyttede områder. I dag ligger der derfor planer om at skabe bedre forudsætninger for investeringer i etablering af plantager til at levere træ til både energi og konstruktioner. Ideen er, at plantagerne skal bidrage til at beskytte skovene i de beskyttede områder frem for det modsatte.

Konkurrence om arealerne
Spørgsmålet er, om der er plads. Plads, som ikke allerede er optaget af andre produktionsformer og naturtyper, som der også er behov for. Vi skal producere mad til hele verdens befolkning samtidig med, at arealet med byer og infrastruktur vokser hvert eneste år.

Selv med et mere effektivt landbrug, ændringer i vores kost, mindre madspild, bedre byplanlægning og øget produktivitet i både skove og plantager vil det kræve en enorm indsats at få plads til det hele.

I lande, hvor retten til jorden og skoven er uklar eller ikke respekteres, kræver enhver ændring grundige forberedelser og konsultationer med de lokale folk for at undgå at deres interesser overses. Der er desværre eksempler på, at investeringer i land- og skovbrug har skadet mere end gavnet de lokale folks muligheder.

Ifølge den årlige opgørelse Skove og Plantager 2016 fra Københavns Universitet producerer vi i Danmark kun omkring 25 procent af det træ vi forbruger. Vi bruger årligt 16-19 millioner m3 træ, hvoraf 8-9 millioner m3 er til energi. Til sammenligning leverer de danske skove omkring 4 millioner m3 træ årligt.

Ifølge et studie finansieret af PROFOR og Verdensbankens klimainvesteringsfond havde Etiopien med 86 millioner indbyggere i 2013 et forbrug på omkring 4 million m3 træ til træprodukter, dvs. uden at træ til energi er inkluderet. Dette forbrug forventes at vokse til knap 17 millioner m3 i 2040, og landet står til at mangle mere end 13 millioner m3 årligt. Modsat Danmark, så har Etiopiens naboer også for lidt træ, så der skal plantes meget for at sikre, at produktionen kan følge med efterspørgslen. Etiopien er langt fra det eneste land, der har udsigt til en markant mangel på træ.

I EU er skovarealet vokset markant siden 1990, mens det har været faldende i de fleste udviklingslande. Et studie finansieret af Climate and Land Use Alliance fra 2017 undersøger hvordan Kina, Indien og Sydkorea har øget skov- og plantagearealet. Det har ikke været uden problemer og det er ikke gratis. For de fattigere udviklingslande går det desværre stadig mest den forkerte vej. Erfaringen fra de tre ovennævnte lande viste, at det kræver politisk vilje og penge til investeringer. Mens den politiske vilje skal være tilstede i landet, så kan internationale investorer hjælpe med finansieringen.

Brug mere træ og plant flere træer
Ud over at fremme brugen af træ af hensyn til klimaet, er der alt mulig grund til fremme plantning af træer, beskytte naturskove samt forbedre produktionen i eksisterende skove, hvor det er muligt og kan forenes med de øvrige interesser, der knyttes til skovene.

En række internationale aftaler som Parisaftalen, FN’s Verdensmål, Bonn Challenge, New York Declaration on Forests har alle målsætninger om enten at genskabe allerede ødelagte skove, reducere afskovningen og/eller plante nye skove.  Hvis de opfyldes, er vi godt på vej.

Kilde: Concito