Tidligere på året kom den britiske tænketank Chatham House med en kritisk rapport om den voksende anvendelse af biomasse som redskab til at nedbringe CO2-udledninger. Den blev fulgt op med en blog af den tidligere direktør for Center for International Forestry Research (CIFOR) Frances Seymour, hvor hun spørger: Can we have our forest and burn them too?

Der er mange meninger om biomasse, og hvor godt det er som klimaredskab. Men for at besvare Seymours spørgsmål: Ja, vi kan faktisk godt både bevare vores skove og udtage biomasse til energi, men det skal selvfølgelig ske med måde. Med sol, vand og næringsstoffer er skovene en kilde til en fortsat produktion af træ, der kan bruges til et uendeligt antal formål, herunder byggematerialer, møbler, papir og som energikilde. Som sådan er skove et glimrende redskab til at modvirke klimaforandringer og blev også anerkendt som sådan i Parisaftalen fra 2015.

Men det er ikke det samme som afbrænding af skov og anden biomasse er CO2-neutralt. For atmosfæren er det ligegyldigt, hvor drivhusgasserne kommer fra. CO2-molekylerne fra kul og biomasse er ens.

At det har stor betydning kan man f.eks. se i det danske klimaregnskab, som vi indberetter til Klimakonventionen. Ifølge det seneste regnskab fra 2017, som dækker alle år fra 1990 til 2015 har Danmark reduceret udledningerne fra energisektoren fra 1990 til 2015 med 34 procent. Men samtidig har vi øget udledningerne fra afbrænding af biomasse med mere end 240 procent. Lægges tallene sammen har vi faktisk kun reduceret udledningerne fra energisektoren med 12 procent fra 1990 til 2015. Det er et billede, som går igen for de fleste EU lande, der arbejder for at opfylde nationale klimamål.

For at forstå dette komplekse klimaregnskab skal man huske på, at formålet med opgørelserne er at skabe et overblik af de samlede udledninger, hvor alle udledningerne skal medregnes, men ingen udledninger skal medregnes to gange. Da vi også indberetter optag og udledninger af CO2 fra skovene, har landene i dette tilfælde valgt at følge FN’s Klimapanels (IPCC) anbefalinger om at medregne CO2-udledningerne der, hvor de kommer fra (dvs. skovene) og ikke, hvor de udledes til (dvs. atmosfæren via skorstenen).

Det er derfor afgørende at undersøge om biomassen bliver medregnet, når det fjernes fra skovene eller markerne. Og det er der ikke et helt simpelt svar på.

For det første er det ikke alle lande, der fremsender regelmæssige indberetninger til Klimakonventionen. Men det bliver dog bedre efterhånden. For det andet er det langt fra alle lande, der har et klimamål som f.eks. EU-landene med Kyotoprotokollen. Det betyder, at indberetninger om tab af biomasse kan komme fra et land, som ikke har noget klimamål samtidig med, at vi bruger den samme biomasse til at opfylde vores klimamål, og dermed er der ikke balance. Endelig er der nogle særlige regneregler for, hvordan optag og udledninger fra skovene medregnes, som gør det vanskeligt at gennemskue, hvordan fjernelse af biomasse fra skovene indgår.

IPCC’s anbefalinger passer til et perfekt system, hvor alle lande indberetter på samme måde og har sammenlignelige klimamål, men desværre er der en række huler i systemet, som sandsynligvis vil fortsætte med Parisaftalen. Vi kan derfor med biomasse risikere, at indsatsen for at reducere udledningerne i virkeligheden bare betyder, at udledningerne sker udenfor klimaregnskabet.

En anden mulighed er at sikre, at biomassen er bæredygtig produceret. Dette fremgår ikke af klimaregnskabet. Bæredygtig skov vil bidrage til, at skovens kulstoflager og skovens kapacitet til fortsat at fjerne CO2 fra atmosfæren ikke mindskes.

Mere end 25 procent af de samlede globale udledninger af CO2 optages og fjernes af planter – primært træer via fotosyntesen. Det er et dræn, som med stor sandsynlighed vil blive mindre over tid bl.a. pga. klimaændringer, men også fordi skovene ikke altid passes optimalt. Bæredygtig skovdrift kan sikre, at vi har sunde klimatilpassede skove, der fortsat kan optage så meget CO2 som muligt samtidig med, at vi får naturoplevelser, træ til bl.a. energi og meget mere.

Ud fra et klimaperspektiv vil det være bedst, at træ først og fremmest bruges til at erstatte mere klimabelastende materialer som beton, mursten, stål og plastik. Og når træet er udtjent og skal udskiftes, kan det bruges som energikilde. Ikke alene kan træ lagre CO2 i årtier, men alene det, at vi kan nedsætte forbruget af meget mere klimabelastende materialer er en stor klimagevinst. Og skoven kan heldigvis blive ved med at optage CO2 og frembringe nye træer til gavn og glæde for alle.

Kilde: Concito