Home/Siri Rammanop

About Siri Rammanop

This author has not yet filled in any details.
So far Siri Rammanop has created 167 blog entries.

Regeringen bør udvide håndværkerfradraget

Pressemeddelelse Dansk Folkepartis klimaordfører, Morten Messerschmidt foreslår at udvide håndværkerfradraget så det også dækker materialer og gøre det muligt at pulje fradraget over tre år. Det er et fornuftigt forslag som vi støtter op om forslaget og som alle partier burde, se det fornuftige i at medtage til de kommende finanslovsforhandlinger. ”Jeg håber at flere partier vil foreslå en forbedring af bolig-jobordningen og tage det med til finanslovsforhandlingerne. Vi ved, at håndværkerfradraget virker, og er en effektiv måde at sætte skub i efterspørgslen på renoveringsopgaver og den grønne omstilling, som hele vores samfund skal gennemgå. Samtidig vil det hjælpe en masse hårdt trængte SMV’er og sikre danske jobs”, udtaler Palle Thomsen, adm. direktør Danske Byggecentre. Tal fra skatteministeriet viser, at knap 465.000 personer benyttede sig af fradraget i 2018, og at det samlede fradrag lød på 2,9 mia. kr. heraf gik ikke mindre end 75,1 pct. til energibesparelser i hjemmet samt andre grønne håndværksydelser. Håndværkerfradraget skaber med andre ord det økonomiske incitament der skal til, for at private hyrer SMV’er til at lave grønne renoveringer som f.eks. at energirenovere ens hjem. Energiforbruget i nybyggerier er i dag så lavt, at energiforbruget og klimabelastningen fra byggematerialer oftest er større end fra driften af bygningen i hele dens levetid. Det er derfor rigtigt set, at håndværkerfradraget bør udvides til også at indbefatte materialer. Materialer vil i fremtiden udgøre en større og større del af den samlede CO2-udledning fra byggebranchen og det er derfor oplagt, at vi sætter ind netop her. ”Ved at udvide ordningen til også at omfatte materialer, muliggør vi en bredere pallette af energirenoveringer i de danske hjem. Det vil uden tvivl løfte den grønne udvikling i byggeriet” udtaler Palle Thomsen. Og tilføjer ”Det er

Regeringen vil mindske danske virksomheders GDPR-bøvl

Regeringen har netop valgt at følge 19 anbefalinger fra Erhvervslivets EU- og Regelforum, der skal gøre det enklere at drive virksomhed i Danmark. Der skal være mere tid til at drive virksomhed og mindre bøvl med at efterleve regler i Danmark. Derfor har regeringen netop besluttet at følge 19 anbefalinger fra Erhvervslivets EU- og Regelforum, der lige inden sommerferien afleverede deres første bud på, hvilke regler der kan gøres mere enkle for danske virksomheder. Det er i første omgang særligt GDPR-reglerne, der bliver forenklet. ”Det er regeringens mål, at vi kun har de nødvendige regler, og at de skal være enkle for virksomhederne at efterleve. Men når jeg taler GDPR med både små og store virksomheder, går det igen, at mange synes, reglerne er svære at blive kloge på. Derfor er jeg glad for, at vi nu med hjælp fra erhvervslivet kan gøre det lettere for danske virksomheder. Det er vigtigt, at virksomhederne føler sig trygge i GDPR-reglerne og ikke bruger en masse kostbar tid på at finde hoved og hale i uklare regler,” siger erhvervsminister Simon Kollerup. Vejledning til SMV'er Erhvervslivets EU- og Regelforum anbefaler bl.a., at der skal oprettes et stående GDPR-kontaktudvalg, hvor det skal være muligt at drøfte problemstillinger og udfordringer. Det vil Datatilsynet nu gøre. Erhvervslivets EU- og Regelforum anbefaler også at gøre det enklere at drive en ansvarlig virksomhed i Danmark ved at gøre GDPR-vejledningerne branchespecifikke. Og så mener forummet, at regeringen skal udvikle et koncept for, hvordan SMV’er nemmere kan efterleve GDPR-reglerne ved at udarbejde en samlet vejledning og skabeloner rettet mod dem. Datatilsynet vil derfor nu gå i gang med at udarbejde et koncept for SMV virksomheders efterlevelse af databeskyttelsesreglerne. ”Det er meget positivt, at regeringen har valgt

Erhvervsministeren fastholder den kontracykliske kapitalbuffer på 0 procent

I lyset af den fortsat usikre økonomiske situation har erhvervsministeren besluttet at fastholde den kontracykliske kapitalbuffersats på 0 pct. for 3. kvartal 2020. Det skal sikre, at danskerne og virksomhederne fortsat kan låne penge i den svære tid. Regeringen frigav den 12. marts den kontracykliske kapitalbuffer. Dermed blev bufferen reduceret fra 1 pct. til 0 pct., hvilket betød, at bankernes udlånskapacitet blev øget med i størrelsesordenen 200 mia. kr. "I marts stod vi pludselig i en svær økonomisk situation på grund af corona. Regeringen besluttede derfor at understøtte bankernes lån til danskerne og virksomhederne ved at frigive den kontracykliske kapitalbuffer. Vi har indtil videre klaret corona-krisen på en økonomisk robust måde, men vi ved ikke, hvordan de næste måneder ser ud. Derfor har jeg besluttet at fastholde bufferen på 0 pct., så danskerne og virksomhederne også i fremtiden kan få hjælp fra deres bank. Den kontracykliske kapitalbuffer vil med andre ord først blive hævet i 2021, så det tidligst træder i kraft i 2022.” Den kontracykliske kapitalbuffer er et kapitalkrav til penge- og realkreditinstitutternes polstring, der varierer med den økonomiske udvikling. Kravet øges, når det går godt og reduceres, når tiderne vender. Når bufferen er positiv, bindes der ekstra kapital i institutterne. Når bufferen frigives i dårligere tider, kan der tæres på denne kapital. Formålet med den kontracykliske kapitalbuffer er at understøtte udlånet ved at frigive hele eller dele af bufferen i dårlige tider. Det bidrager til at forebygge, at der opstår en situation, hvor bankerne ikke kan låne ud til sunde kunder. For Grønland og Færøerne fastsættes buffersatsen fortsat til 0 pct. Kontakter Presserådgiver: Camilla Christensen Weigel, 91 33 70 97. Kilde: Erhvervsministeriet

Ny digital identitet skal gøre det lettere at være bankkunde

En ny digital EU-identitet skal kunne anvendes i forbindelse med legitimering ved oprettelse af en bankkonto, og det skal være muligt at genanvende oplysninger, hvis man opretter et kundeforhold i en ny bank – også hvis den nye bank er beliggende i et andet EU-land. Kommissionen har i dag fremlagt en ny digital strategi på det finansielle område. Digitalise­ring står meget højt på dagsordenen i EU. Og corona-situationen har kun forstærket dette fokus – for digitaliseringen har vist sig at være en helt central forudsætning for at opretholde et højt aktivitetsniveauet i samfundet trods fysisk nedlukning. Et af de væsentlige nye indsatsområder i strategien er muligheden for at anvende digitale identiteter på tværs af EU - også i den private sektor. I den nye strategi foreslår EU-Kommissionen, at den juridiske ramme skal være på plads i 2024. ”Siden 2010 har vi danskere kunne identificere os med et personligt NemID. Men løsningen har kun kunnet bruges i Danmark. Kommissionens planer åbner op for, at man kan bruge sin sikre digitale identifikation i hele EU. Og det ikke bare til offentlige e-services, som når man melder flytning eller søger om SU digitalt men også til f.eks. identifikation i EU’s banker. Det vil komme os alle til gode”, siger Ulrik Nødgaard, adm. direktør i Finans Danmark. Ud over at kunne oprette en bankkonto, skal det også være muligt at genanvende afgivne oplysninger, hvis man opretter et kundeforhold i en ny bank – også hvis den nye bank er beliggende i et andet EU-land. ”For borgerne i EU vil det være et stort fremskridt, da det i dag kan være tidskrævende og bøvlet at oprette en bankkonto i et andet land end det land, borgeren er bosiddende i. Det

Hvordan byggeriets parter kan bruge BygDok.dk

Forud for efterårets klimaforhandlinger stiller vi i Danske Byggecentre skarpt på byggeriets klimabelastning. For at gøre emnet mere spiseligt har vi udgivet en podcast, der fokuserer på byggematerialers klimaaftryk og dokumentationen heraf. I seriens femte og sidste afsnit interviewes Palle Thomsen, adm. Direktør i Danske Byggecentre. Han fortæller om Bygdok.dk, den største danske byggevare database. Databasen bærer informationer fra producenter til byggecentre og hensigten er, at den skal gøre det nemmere at udveksle informationer mellem rådgivere, udførende og leverandører. Bygdok.dk har i skrivende stund mere end 600.000 varer, CE-mærkning på 113375 varer, 27433 sikkerhedsdatablade og mere end 15.000 miljøvaredeklarationer. Databasen bruges i praksis, når byggeriets parter skal indsamle dokumentation på materialerne i et byggeri. Hør adm. Direktør Palle Thomsen forklare hvordan byggeriets parter kan bruge BygDok.dk og dens enorme mængde data i arbejdet på at dokumentere bæredygtigt byggeri. Femte afsnit og resten af serien kan findes på vores hjemmeside eller via linket her. Byggematerialernes klimaaftryk er vigtigt, fordi Danmark har forpligtet sig på Paris-aftalens mål om at være klimaneutralt i 2050. Byggesektoren spiller en afgørende rolle, hvis Danmark skal komme i mål. Ifølge FNs miljøorganisation UNEP står byggeriet nemlig for 39 % af det globale udslip af drivhusgasser. 28 % stammer fra driften af alle bygninger, og 11 % kommer fra byggematerialerne. Der er derfor brug for en styrket indsats mod indlejret energi i byggematerialer, hvis vi som sektor, for alvor skal bidrage til den grønne omstilling i vores samfund. Det er bredt anerkendt blandt fagfolk, byggeriets parter og politikere, at byggematerialer i fremtiden vil spille en større rolle, når vi i fremtiden planlægger og bygger bæredygtigt. Med podcast serien har vi forsøgt at gøre opmærksom på problemet – men også på løsningen. Vi håber

Ingeniørens fornemmelse for byggematerialer

Forud for efterårets klimaforhandlinger stiller vi i Danske Byggecentre skarpt på byggeriets klimabelastning. For at gøre emnet mere spiseligt har vi udgivet en podcast, der fokuserer på byggematerialers klimaaftryk og dokumentationen heraf. I seriens fjerde afsnit interviewer vi Karoline Geneser, som er koncern kompetencechef i MOE. Karoline Geneser afkræfter myter og taler om byggematerialer i fremtidens byggeri. Hun forudsiger, at mængden af CO2 i materialer falder og genbrugen stiger i takt med, at politikerne indfører flere bæredygtighedskrav og anbefalinger i byggeriet. Hør fjerde afsnit og resten af serien på vores hjemmeside eller via linket her. Byggematerialernes klimaaftryk er vigtigt, fordi Danmark har forpligtet sig på Paris-aftalens mål om at være klimaneutralt i 2050. Byggesektoren spiller en afgørende rolle, hvis Danmark skal komme i mål. Ifølge FNs miljøorganisation UNEP står byggeriet nemlig for 39 % af det globale udslip af drivhusgasser. 28 % stammer fra driften af alle bygninger, og 11 % kommer fra byggematerialerne. Dog er energiforbruget i nybyggerier i dag så lavt, at energiforbruget og klimabelastningen fra byggematerialer oftest er større end fra driften af bygningen i hele dens levetid. Der er derfor brug for en styrket indsats mod indlejret energi i byggematerialer, hvis vi som sektor, for alvor skal bidrage til den grønne omstilling i vores samfund. Her spiller byggematerialer en stadig stigende rolle i takt med, at vi i branchen bliver bedre og bedre til at bygge energieffektivt. Det er bredt anerkendt blandt fagfolk, byggeriets parter og politikere, at byggematerialer i fremtiden vil spille en større rolle, når vi i fremtiden planlægger og bygger bæredygtigt. Yderligere information:Adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre, tlf. 45 80 78 77, pt@bdb.dk

Den hollandske måde at begrænse byggematerialernes klimaaftryk

Forud for efterårets klimaforhandlinger stiller vi i Danske Byggecentre skarpt på byggeriets klimabelastning. Danmark har forpligtet sig på Paris-aftalens mål om at være klimaneutralt i 2050. Byggesektoren spiller en afgørende rolle, hvis Danmark skal komme i mål. Ifølge FNs miljøorganisation UNEP står byggeriet nemlig for 39 % af det globale udslip af drivhusgasser. 28 % stammer fra driften af alle bygninger, og 11 % kommer fra byggematerialerne. Dog er energiforbruget i nybyggerier i dag så lavt, at energiforbruget og klimabelastningen fra byggematerialer oftest er større end fra driften af bygningen i hele dens levetid. Der er derfor brug for en styrket indsats mod indlejret energi i byggematerialer, hvis vi som sektor, for alvor skal bidrage til den grønne omstilling i vores samfund. Her spiller byggematerialer en stadig stigende rolle i takt med, at vi i branchen bliver bedre og bedre til at bygge energieffektivt. Det er bredt anerkendt blandt fagfolk, byggeriets parter og politikere, at byggematerialer i fremtiden vil spille en større rolle, når vi i fremtiden planlægger og bygger bæredygtigt. For at gøre emnet mere spiseligt har vi udgivet en podcast, der fokuserer på byggematerialers klimaaftryk og dokumentationen heraf. I andet afsnit tager vi til Holland. I 2018 indførte et bredt flertal i det hollandske parlament et system, som skal begrænse byggematerialernes klimaaftryk. For at få byggetilladelse i Holland skal ethvert nyt byggeri miljøgodkendes. Godkendelsen er den første af sin art i verden og vægter 11 forskellige miljøeffekter. Drivhuskasser fra byggematerialer vægtes højt i regnskabet. Hør andet afsnit og resten af serien på vores hjemmeside eller via linket her. Yderligere information:Adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre, tlf. 45 80 78 77, pt@bdb.dk

Danskerne køber hælervarer på nettet i stor stil

Danskerne køber årligt stjålne varer for 2 milliarder kroner, og hæleri foregår i stigende grad på nettet. Det viser en ny rapport. En landsdækkende kampagne fra Bo trygt skal nu gøre op med problemet. Danskerne skal se sig bedre for, når de shopper brugt på nettet. Hælermarkedet er en milliardforretning, og alene i 2019 købte omkring 250.000 danskere stjålne varer for cirka 2 milliarder kroner. Tidligere blev danskerne tilbudt hælervarer på barer og arbejdspladser, men nu sker det især på internettet, dokumenterer en omfattende undersøgelse af det danske hælermarked. En stor oplysningsindsats skal nu gøre op med hæleri, der er en væsentlig del af forklaringen på, at Danmark har titusindvis af indbrud i private hjem. ”Hvis du køber hælervarer, bestiller du i realiteten et indbrud og øger risikoen for, at du eller naboen får besøg af indbrudstyve. Danmark har tre gange flere indbrud i private hjem end fx Sverige og Tyskland, så der er god grund til at sætte ind. Hvis danskerne er mere opmærksomme, når de shopper brugt, bliver det vanskeligere for indbrudstyvene at afsætte de stjålne varer,” siger Britt Wendelboe, programchef for partnerskabet Bo trygt, som TrygFonden, Foreningen Realdania, Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd står bag. Bo trygt vil reducere antallet af indbrud og øge trygheden i Danmark – bl.a. ved at mindske efterspørgslen på stjålne varer. Internettet vokser som afsætningskanal Danskerne køber årligt omkring 600.000 stjålne varer; fx tøj, parfume, elektronik og designerlamper. En voksende del afsættes på internettet – især på køb- og salgsplatforme og de sociale medier. For blot fem år siden blev danskerne forholdsvis sjældent tilbudt hælervarer på internettet – kun i 35 procent af tilfældene. I 2019 var det vokset til 61 procent – næsten en fordobling,

Folkeskolerne skal undervise endnu mere i privatøkonomi

Alt for mange danskere ender som dårlige betalere eller træffer valg om at optage dyre lån, de ikke kan betale tilbage. For at udbrede kendskabet til privatøkonomi sætter Børne- og Undervisningsministeriet det nu på skoleskemaet hele året med materiale udarbejdet af Finans Danmark og Danmarks Matematiklærerforening. ”Det er dejligt at se, at det initiativ vi begyndte i 2014 med Pengeuge, og som vi afholder hvert år i uge 11 med undervisning for folkeskolens ældste klasser, nu bliver udbygget. Man kan aldrig lære for meget om privatøkonomi – tværtimod”, siger Stine Luise Goll, PA- og Kommunikationsdirektør i Finans Danmark. I forbindelse med kviklånsaftalen, blev det pålagt Børne- og Undervisningsministeriet at sikre undervisning i folkeskolen om blandt andet ÅOP og renter. Materialet fra Finans Danmark kommer endnu længere rundt og behandler også emner som budgetlægning, løn og skat, aktier og obligationer. ”Finans Danmark afholder Pengeuge på skolerne for at styrke den finansielle forståelse blandt unge. Det er vigtig viden at have med i bagagen, når man senere i tilværelsen skal træffe egne, økonomiske beslutninger. Derfor er det meget positivt, at Børne- og Undervisningsministeriet nu har valgt at udvikle undervisningsforløb i privatøkonomi med afsæt i Finans Danmarks materiale. Med en fælles indsats, når vi længst”, siger Stine Luise Goll. Undervisningsforløbene er ikke obligatoriske men et tilbud til de lærere, der gerne vil sætte fokus på privatøkonomi i matematikundervisningen. Se materialet her. Kilde: Finans Danmark

Mindeord for Bygningskultur Danmark

Pr. 1 august er Bygningskultur Danmark lukket og en række af aktiverne er overdraget til Historiske Huse. Bygningskultur Danmark blev skabt for at samle alle gode kræfter til at kæmpe for den byggede kulturarv. Det blev til 20 års virke med flere organisatoriske og økonomiske udfordringer, men også med en række gennembrud for den folkelige formidling af vores bygningskultur. Birthe Iuel skriver her om historien bag. Baggrund for Bygningskulturelt Råds etablering Før BYFOs etablering og forfald-pr-år fradragets vedtagelse i 1982, var der ingen hjælp til de private ejeres løbende vedligeholdelses- og forbedringsudgifter på de fredede bygninger. Det var derfor en stor bedrift af Henrik Haubroe og hans bror, at udtænke og få politisk lydhørhed for fradragets vedtagelse i 1982 med en skatteværdi på omkring 60%. I slutningen af 90erne var fradraget imidlertid allerede forringet. Efter at have ligget som et fradrag i den personlige indkomst, blev forfald-pr-år allerede i 1986 flyttet til et fradrag i kapitalindkomsten. Med skattereformen fra 1993 og pinsepakken i1998 blev skatteværdien af forfald-pr-år fradraget yderligere udhulet, efter fuld indfasning lå det nede på 32,4% i 2002. I BYFO anede vi ikke vores levende råd. Politikerne var hverken til at hugge eller stikke i. Det var som om, den byggede kulturarv allerede dengang havde tabt kampen om politikernes bevågenhed og helt sikkert pengene. Når vi kikkede ud over det bygningskulturelle landskab, var det ikke kun de fredede bygninger, der havde det svært. Generelt manglede de historiske bygninger og bymiljøer både de nationale og lokale politikeres bevågenhed. Når vi kørte gennem landet var indtrykket, at det stod galt til i landdistrikterne på grund af for få midler, hovedsageligt som resultat af strukturudviklingen, med afvandringen fra landdistrikterne til de større byer. I visse områder

Go to Top