Home/Line Petersen

About Line Petersen

This author has not yet filled in any details.
So far Line Petersen has created 879 blog entries.

Danmarks første DGNB-certificerede villa – og så endda med platin udmærkelse

Familien Friis Thaagaard flyttede i januar i år ind i Villa Grenaa. På indflytningsdagen fik de overrakt certifikatet på at have verdens første PEFC-certificerede villa – dvs. en villa bygget af 100% bæredygtigt træ. Nu har Villa Grenaa også fået bevis på at være Danmarks første villa med en DGNB certificering – den hårdeste og mest omfangsrige certificering indenfor bæredygtigt byggeri i verden. Og så opnåede Villa Grenaa endda den højest mulige udmærkelse – Platin. Bygherre Dennis Friis Thaagaard og direktør for Jakobsen Huse ApS modtog i januar 2020 et PEFC-certifikat. Inspiration for andre Da Louise og Dennis Friis Thaagaard bestemte sig for at bygge det meget bæredygtige hus, var det med tanken om at kunne inspirere andre til at gøre det samme. ”Når man nu kan bygge bæredygtigt, og verden skriger på bæredygtighed, så giver det da ikke mening ikke at gøre det!” siger Dennis Friis Thaagaard, bygherre på Villa Grenaa. Certificeringer fremfor hippiehus Der findes mange bæredygtige huse – specielt rundt om i de bæredygtige landsbyer i Danmark. Men det var vigtigt for familien at få andres ord for at deres hus var bæredygtigt. Derfor valgte de ret hurtigt i processen, at huset skulle have stempel på at være bæredygtigt – og gerne så meget som muligt. Derfor faldt valget på den europæiske bæredygtighedscertificering DGNB, som nok er det skrappeste sæt kriterier for bæredygtigt byggeri i verden. Da Villa Grenaa er et træhus, var det herudover naturligt at gå efter at få det certificeret indenfor bæredygtigt træ. Sværere end de troede Grunden i den sydlige del af Grenaa ved skoven og stranden blev anskaffet i 2012, men det var først i 2017 at byggeplanerne for alvor gik i gang. Herefter stødte familien ind

Den vestjyske natur danner rammen om nyåbnet seniorbofælleskab i Ringkøbing

Den 1. oktober flyttede de første beboere ind i et helt nyt seniorbofællesskab i Naturbydelen i Ringkøbing. Seniorbofællesskabet er opført af Realdania By og Byg mellem enge og frugtlunde og med udsigt til Ringkøbing Fjord. Byggeriet er en del af Realdanias indsats mod ensomhed blandt ældre og et af de 11 seniorbofællesskaber, som foreningen er med til at opføre. Seniorbofællesskaber er blevet en efterspurgt boform blandt mange ældre. Hele 80.000 overvejer at skifte deres nuværende bolig ud med en i et seniorbofællesskab – hvor antallet af egne kvadratmeter er lidt mindre, men hvor fællesskabet med andre seniorer til gengæld er stort. Nu kan Realdania By og Byg byde velkommen til de første beboere i et helt nyt seniorbofælleskab placeret midt i den smukke, vestjyske natur ved Ringkøbing Fjord. 14 boliger og en række fællesarealer står klar til beboerne, som nu, med naturen og det aktive udeliv som ramme, skal skabe et nyt hverdagsfællesskab sammen. Det nye byggeri er en del af Realdanias store indsats for at øge antallet af de eftertragtede seniorbofællesskaber i Danmark. Gennem en række eksempelprojekter har Realdania siden 2016 sammen med den almene og private boligsektor forsøgt at inspirere markedet til selv at bygge flere moderne seniorbofælleskaber. Siden er antallet af nye seniorbofællesskaber i Danmark steget markant. ”Ensomhed påvirker i dag over 100.000 ældre. En del af løsningen er at skabe boliger målrettet seniorer, som sikrer gode rammer for et godt fællesskab og for fælles aktiviteter. Heldigvis har branchen fået øjnene op for boformen, og når vi i dag byder velkommen til de nye beboere i seniorbofællesskabet i Ringkøbing, er de blandt mange ældre, der i år kan flytte i et seniorbofællesskab. Nu er det vores opgave at følge og lære af,

Nu skal regeringen sætte handling bag ordene

Pressemeddelelse Åbningen af folketinget bød traditionen tro på en åbningstale af den siddende statsminister. Statsministeren opridsede i grove træk landets tilstand og fremlagde regeringens arbejde for det kommende folketingsår. Statsministeren fremlagde blandt andet regeringens ønske om en ekspansiv finanspolitik og øgede investeringer i grøn forskning. I Danske Byggecentre deler vi synspunktet, men savner konkrete tiltag. ”Jeg er helt enig i, at vi skal øge investereringer i grøn forskning og sikre corona genopretningen ved at føre en ekspansiv finanspolitik. Men jeg synes åbningstalen blev lidt for overfladisk, da emnet faldt på erhvervslivet,” siger Adm. direktør Palle Thomsen. Et andet kardinalpunkt for Danske Byggecentre er den grønne omstilling i byggebranchen. Her nævnte Mette Frederiksen opvarmning af huse og mere genanvendelse som ”initiativer, vi klogt kan tage her og nu, og som reducerer drivhusgasser”. Det glæder os i Danske Byggecentre, da det netop er her, vi mener, man bør sætte ind i bestræbelserne på at reducere byggesektorens CO2-udledning med 70%. Vi er varme fortalere for at energieffektivisere den danske boligmasse, og at man genanvender mere på byggepladserne. Det er problemer, vi allerede kender løsningerne på, og nu håber vi, at der kan findes den politiske vilje til at få det gennemført. Når det kommer til at energieffektivisere boligmassen, skal det fremmes af offentlige investeringer og et øget håndværkerfradrag så private husejere får råd til at energieffektivisere deres hjem. Øget genanvendelse i byggeriet finder først sted, når vi kender til byggematerialernes indhold og sammensætning. Det er derfor også afgørende, at der indføres dokumentationskrav på sammensætning og indhold i byggematerialer, så byggeriet kan genanvende mere, end man gør i dag. ”Jeg håber, regeringen sætter handling bag ordene og prioriterer de tiltag, der skal til, så vi i byggebranchen kan energieffektivisere

Hvem skal vinde Landdistriktsprisen 2020

Nu kan du indstille personer, virksomheder og foreninger, som bringer nærheden tilbage i de mindre byer. De seneste år har landdistrikterne og mindre byer oplevet, at servicetilbud og beslutninger rykker væk fra landdistrikterne mod de større byer. For regeringen er det en prioritering at sikre et sammenhængende Danmark. Derfor skal Landdistriktsprisen gives til ildsjæle, en forening eller virksomhed, som styrker det lokale fællesskab. Det kan f.eks. være en ny klub, et borgertiltag eller en butik, som inddrager lokalområdet på nye måder. Sidste år gik prisen til virksomheden STRANDET, der sammen med frivillige fjerner plast fra den jyske vestkyst. Erhvervsminister Simon Kollerup:”Det er de lokale ildsjæle, foreninger og klubber, som skaber liv og udvikling i vores små byer. Flere års centralisering har været hård for landdistrikterne, og derfor er det vigtigt, at vi støtter de kræfter, som passer på vores lokalsamfund og fællesskaber. Jeg glæder mig meget til at uddele prisen, så vi får fejret og markeret nogle af dem, som binder Danmark bedre sammen.” Hvis du ønsker at nominere en kandidat, kan du sende dit bud til mail simfre@erst.dk. Buddet skal indeholde en begrundelse for normeringen og dine kontaktoplysninger. Fristen for nominering er mandag d. 12. oktober 2020, kl. 12.00. Vinderen bliver vurderet ud fra følgende kriterier: Medvirker til at styrke lokalsamfundet igennem nye initiativerMedvirker til at udvikle lokalsamfundenes medbestemmelseMedvirker til at øge velfærden og skabe værdi i lokalsamfundetKan være til inspiration for andre lokalsamfund rundt om i landet Vinderen offentliggøres af erhvervsministeren i efteråret. KontakterHar du spørgsmål til Landdistriktsprisen så kontakt Erhvervsstyrelsen på tlf. 3529 1215 eller mail: simfre@erst.dk.

I Torpedohallen er der tænkt over byggematerialernes klimaaftryk

Forud for efterårets klimaforhandlinger stiller vi i Danske Byggecentre skarpt på byggeriets klimabelastning. For at gøre emnet mere spiseligt har vi udgivet en podcast, der fokuserer på byggematerialers klimaaftryk og dokumentationen heraf. I seriens tredje afsnit besøger vi Torpedohallen i København, sammen med arkitekt Jan Kauschen fra tegnestuen Vandkunsten. I Torpedohallen finder vi 67 ejerboliger, og her er der tænkt over, at materialevalg og genbrug spiller en vigtig rolle. Hallen er et eksempel på, hvordan man giver gamle bygninger nyt liv, og samtidig forlænger levetiden for eksisterende betonbyggerier. Hør tredje afsnit og resten af serien på vores hjemmeside eller via linket her. Byggematerialernes klimaaftryk er vigtigt, fordi Danmark har forpligtet sig på Paris-aftalens mål om at være klimaneutralt i 2050. Byggesektoren spiller en afgørende rolle, hvis Danmark skal komme i mål. Ifølge FNs miljøorganisation UNEP står byggeriet nemlig for 39 % af det globale udslip af drivhusgasser. 28 % stammer fra driften af alle bygninger, og 11 % kommer fra byggematerialerne. Dog er energiforbruget i nybyggerier i dag så lavt, at energiforbruget og klimabelastningen fra byggematerialer oftest er større end fra driften af bygningen i hele dens levetid. Der er derfor brug for en styrket indsats mod indlejret energi i byggematerialer, hvis vi som sektor, for alvor skal bidrage til den grønne omstilling i vores samfund. Her spiller byggematerialer en stadig stigende rolle i takt med, at vi i branchen bliver bedre og bedre til at bygge energieffektivt. Det er bredt anerkendt blandt fagfolk, byggeriets parter og politikere, at byggematerialer i fremtiden vil spille en større rolle, når vi i fremtiden planlægger og bygger bæredygtigt. Yderligere information:Adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre, tlf. 45 80 78 77, pt@bdb.dk

Forud for efterårets klimaforhandlinger

Forud for efterårets klimaforhandlinger stiller vi i Danske Byggecentre skarpt på byggeriets klimabelastning. Danmark har forpligtet sig på Paris-aftalens mål om at være klimaneutralt i 2050. Byggesektoren spiller en afgørende rolle, hvis Danmark skal komme i mål. Ifølge FNs miljøorganisation UNEP står byggeriet nemlig for 39 % af det globale udslip af drivhusgasser. 28 % stammer fra driften af alle bygninger, og 11 % kommer fra byggematerialerne. Dog er energiforbruget i nybyggerier i dag så lavt, at energiforbruget og klimabelastningen fra byggematerialer oftest er større end fra driften af bygningen i hele dens levetid. Der er derfor brug for en styrket indsats mod indlejret energi i byggematerialer, hvis vi som sektor, for alvor skal bidrage til den grønne omstilling i vores samfund. Figur: Harpa Birgistdottir Her spiller byggematerialer en stadig stigende rolle i takt med, at vi i branchen bliver bedre og bedre til at bygge energieffektivt. Det er bredt anerkendt blandt fagfolk, byggeriets parter og politikere, at byggematerialer i fremtiden vil spille en større rolle, når vi i fremtiden planlægger og bygger bæredygtigt. For at gøre emnet mere spiseligt har vi udgivet en podcast, der fokuserer på byggematerialers klimaaftryk og dokumentationen heraf. Første afsnit er et interview med seniorforsker Harpa Birgisdottir fra Aalborg Universitet. Harpa er en af landets førende forskere på området. Hør første afsnit og resten af serien på vores hjemmeside eller via linket her. Yderligere information:Adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre, tlf. 45 80 78 77, pt@bdb.dk

Nyt skridt i udvikling af Himmelbjerget

Et nyt projekt skal afdække, hvordan Himmelbjerget kan udvikles – både som udflugtsmål og som kulturelt og historisk samlingssted. Foreningen Realdania støtter projektet. Himmelbjerget er i dag et af Danmarks bedst besøgte attraktioner med en storslået natur og unik kulturarv. Stedet besøges af ca. 400.000 mennesker årligt. Skanderborg Kommune sætter nu en undersøgelse i gang, som skal fremtidssikre det traditionsrige udflugtsmål og mødested. Arbejdet vil give konkrete bud på udviklingen af tre elementer: Demokratihistorien på Himmelbjerget og formidlingen af den; oplevelsen undervejs på bjerget – og ankomsten til bjerget, når man kommer kørende eller sejlende. Frands Fischer, borgmester i Skanderborg, siger:”Jeg er helt overbevist om, at Realdania er den rette samarbejdspartner til det næste fælles skridt på vej mod en fornyelse af området i respekt for historien og det eksisterende. Realdania har rigtig gode erfaringer med at udvikle områder med høj natur- og kulturhistorisk betydning.” Stine Lea Jacobi, programchef i den filantropiske forening Realdania, siger:”Himmelbjerget er et særligt sted, som vækker sommerminder hos mange danskere. Men det er også en attraktion, der kan gøres mere tilgængelig – og som har potentiale til at give flere oplevelser året rundt. En forundersøgelse kan afdække konkrete muligheder og hjælpe med at sætte strategiske mål.” Udviklingsplanerne for Himmelbjerget har været undervejs i et stykke tid. Det foreløbige punktum i processen blev sat i oktober 2019, hvor styregruppen bag Himmelbjerget og en række lokale interessenter blev enige om et fælles forståelsespapir for udviklingen af det historiske område omkring Himmelbjerget. Forståelsespapiret og Byrådets vision danner udgangspunkt for elementerne i den kommende afdækning af mulighederne for at tage et nyt skridt i udviklingen af Himmelbjerget. Stine Lea Jacobi, programchef i den filantropiske forening Realdania, siger:”Himmelbjerget er et særligt sted, som vækker sommerminder

Ny forsøgsordning skal fremme grønne hurtigbusser i hovedstaden

Regeringen vil sammen med kommuner teste grønne hurtigbusser i byområder, hvor det også gavner erhvervslivet. Hovedstaden er i hastig vækst og udfordres dagligt af stigende trafik. Både S-tog og Metro er med til at sikre bæredygtige alternativer til bilen, men i fremtiden kan hurtigbuslinjer, også kaldet BRT-løsninger, blive et vigtigt supplement til S-tog og Metro.   Hurtigbuslinjerne, der etableres i eget spor, er baseret på de mest moderne grønne teknologier. BRT-konceptet anvendes bredt i hele verden, men der er kun få eksempler på hurtigbuslinjer i Danmark. For at samle erfaringer med grønne hurtigbuslinjer igangsætter regeringen i dag en forsøgsordning. I forsøgsordningen kan hovedstadskommuner, der etablerer grønne hurtigbuslinjer i eget spor, få lov til at bygge større byggerier omkring hurtigbuslinjernes populære stoppesteder. ”Erhvervslivet har brug for en kollektiv trafik, som gør rejsetiden effektiv og kort for både kunder og ansatte. Derfor giver det god mening, at vi nu tester nye grønne BRT-busser i områder, hvor der i forvejen er efterspørgsel på nye virksomheder. Forhåbentligt bliver busserne en succes, så vi kan styrke erhvervslivet og holde hånden under klimaet på en og samme tid.” siger erhvervsminister Simon Kollerup. Transportminister, Benny Engelbrecht, udtaler: ”Forsøgsordningen er en oplagt mulighed for at få danske erfaringer med BRT-løsninger. Vi har for nylig foretaget en undersøgelse af en BRT på Østbanen, som understregede potentialet i denne form for kollektiv trafik. Der er både grønne og mobilitetsfremmende perspektiver i BRT-løsninger, og med forsøgsordningen kan vi også få afdækket BRT-løsningernes potentiale i at flytte trafik fra bil til kollektiv trafik.” Kommunerne vil få mulighed for i første omgang at indsende en interessetilkendegivelse med henblik på en efterfølgende egentlig ansøgning. Se Faktaark om BRT-forsøgsordning her. Kilde: Erhvervsministeriet

Vi går alle sammen og venter på forpligtende krav, og vi skal i gang hurtigst muligt

I dagens udgave af Politiken udtaler adm. direktør Palle Thomsen og andre af byggeriets topchefer, at det går for langsomt med at reagere og implementere forslagene fra byggeri- og anlægssektorens klimapartnerskab. "Hvorfor sker der ikke noget? Vi går alle sammen og venter, og vi skal i gang hurtigst muligt. Problemet er, at hvis vi venter, så får vi pludselig noget trukket ned over hovedet på os, og så rammer det alle hårdt", siger Palle Thomsen. I juni fremlagde Kaare Dybvad en såkaldt frivillig bæredygtighedsordning for byggerier. Men Palle Thomsen understreger, at det eneste der batter er lovkrav. Ellers vil nogen i branchen skære hjørner. "Vi er nået et stykke vej på frivillig basis, men vi når ikke længere. Gennem hele byggeriets historie har prisen været konge, og så længe der ikke er lovkrav, så vil der være nogen, der er parat til at levere noget billigere". Vi mangler: Forpligtende krav om maximal CO2-udledning i den frivillige bæredygtighedsklasse og BR.Krav om dokumentation på byggematerialer generelt og klimabelastning specielt.Og vi mangler standardiserede værktøjer, der skal gøre det nemt at bygge bæredygtigt og som kan udbredes til hele byggeriet. Alt sammen ønsker der ikke vil belaste det offentlige synderligt, og som i bund og grund kunne sættes i gang med det samme. Du kan læse resten af artiklen her. OBS! Det kræver abonnement på Politiken for at læse artiklen. Yderligere information:Adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre, tlf. 45 80 78 77, pt@bdb.dk

Konkurrencen på markedet for automatisk regningsbetaling kan styrkes

Pressemeddelelse Der er potentiale for at styrke konkurrencen om danskernes automatiske regningsbetalinger. Det konkluderer Konkurrencerådet i sin analyse ”Regningsbetaling – automatiske løsninger til betaling af regninger”. Analysen indeholder flere indsatsområder og anbefalinger, der kan styrke konkurrencen. Formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz, siger:Stort set alle forbrugere i Danmark benytter automatiske regningsbetalinger, og markedet vokser. Hvis der var effektiv konkurrence, kunne alle få glæde af, at priserne bliver presset ned, og af at udbyderne får større incitament til at udvikle nye løsninger. Der er flere tegn på, at konkurrencen er relativt begrænset. Betalingsservice står for mere end 75 pct. af omsætningen inden for automatisk regningsbetaling, og løsningen udbydes af Nets i et samarbejde med bankerne, og ikke af banker i konkurrence med hinanden. Produktudbuddet er ikke helt så varieret, som det kunne være. Desuden har Nets og bankerne samlet set en relativ høj overskudsgrad ved Betalingsservice. Som konkurrencemyndighed vil vi styrke tilsynet med området og se nærmere på bankernes omkostninger til Betalingsservice. Desuden fremlægger vi nogle forslag, som kan forbedre konkurrencen, og som vi håber, at man vil gå videre med politisk. Konkurrencerådet vurderer, at konkurrencen om automatiske regningsbetalinger kunne være skarpere. Det fremgår af analysen ”Regningsbetaling – automatiske løsninger til betaling af regninger.” I Danmark findes tre kendte løsninger til automatisk regningsbetaling: Betalingsservice, automatisk kortbetaling og MobilePay Subscriptions. Betalingsservice er langt den største med en estimeret markedsandel på over 75 procent af omsætningen på de tre løsninger. Betalingsservice udbydes af Nets og vil fremadrettet blive udbudt af Mastercard. Både Nets og bankerne, der kan ses som underleverandører til Nets, har haft en relativ høj overskudsgrad fra Betalingsservice. Nets og bankerne har således haft et samlet overskud ved Betalingsservice, som har været væsentlig højere end den gennemsnitlige

Go to Top