FSC

Hvem er FSC-kunderne?

Ved du, hvem der stiller kravene om certificerede byggematerialer? Hvis ikke, så kan du få overblikket her på siden. Det kan være, at dit byggecenter kan spotte nye kunder med certificeringsbehov, I kan dække!

En række af landets offentlige organisationer er gået sammen om at kræve dokumenterbare, bæredygtige, træbaserede produkter. Det gør de under navnet Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb (POGI). Den danske stat har forpligtet sig til det samme, hvilket blandt andet sikres via fællesstatslige indkøbsaftaler. Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI), der laver indkøbsaftaler på tværs af det offentlige, stiller også krav om dokumenterbart bæredygtigt træ.

Det betyder, at de nedenstående offentlige organisationer er forpligtet til at indkøbe og bruge dokumenterbart bæredygtigt træ og skal kræve en eller anden form for dokumentation fra sine kunder, eksempelvis dokumentation for FSC-certificerede materialer:

Aalborg Kommune Frederiksberg Kommune Kolding Kommune Offentlige organisationer,
der køber ind via SKI-aftaler
Statslige institutioner,
der køber ind via fællesstatslige aftaler
Aarhus Kommune Gladsaxe Kommune Københavns Kommune Region Midtjylland Styrelser (eks. Miljøstyrelsen)
Direktorater (eks. Vejdirektoratet) Herning Kommune Ministerier (eks. Statsministeriet) Region Syddanmark Sønderborg Kommune
Egedal Kommune Ishøj Kommune Odense Kommune Roskilde Kommune VandCenterSyd (Odense)

Herudover kommer en lang række offentlige og private organisationer, som lader deres byggerier certificere efter Svanemærket eller DGNB, som kræver brug af certificeret træ, herunder FSC. En masse organisationer vælger ikke at skilte med deres politik om brug af bæredygtigt træ, hvorfor ovenstående liste på ingen måde er udtømmende.


Hvad skal du bruge den viden til?

Er en af ovenstående organisationer din kunde, eller leverer din kunde til dem - og er din virksomhed FSC-certificeret - så husk at gøre kunden opmærksom på, at den er underlagt krav om brug af dokumenterbart bæredygtigt træ, og at du kan levere den dokumentation, som kunden har brug for - gennem FSC-certificeringen.




10 bud på alternative tropiske træarter
til terrassen


Tropisk skovforvaltning under en FSC-certificering er en skånsom form for skovdrift.

Indtægterne fra salg af FSC-certificeret tropiske træ kan give ejere af tropisk skove et incitament til at drive deres skove bæredygtigt fremadrettet. Foruden at sælge certificeret træ kan forretningsmodellen i de tropiske skove forbedres, hvis de kan afsætte flere forskellige træarter.

FSC byggede sammen med en række leverandører en udsigtsplatform i Aarhus Sydhavn lavet af 17 forskellige tropiske arter.

Kært barn har mange navne.


Bangkirai, Teak, Ipé, Iroko, Mahogni og Cumaru er de typiske gengangere, når terrassen lægges og med god grund – det er rigtig gode træarter til det formål. Med 50.000 tropiske træarter i verden er der dog fuldgode supplementer. Her er 10 bud på tropiske træarter, som kan supplere de kendte arter.

Se mere på lesserknowntimberspecies.com og www.kulbroview.com.


Handelsnavn Videnskabeligt navn Oprindelse
Bilinga Nauclea spp Vestafrika
Fava Amargosa Vatairea spp Sydamerika
Garapa Apuleia leiocarpa Sydamerika
Guariuba Clarisia racemosa Sydamerika
Jutai Dialium guianensis Sydamerika
Limbali Gilbertiodendron spp. Vestafrika
Louro Itauba Mezilarurus itauba Sydamerika
Sucupira Diplotropis spp. Sydamerika
Tali Erythrophleum spp. Vestafrika
Tanimbuca Terminalia spp. Sydamerika



FSC vokser i det nordiske sortiment

FSC har de seneste to år set en stor vækst i de trætunge softwood-produktkategorier.

Tendensen er, at flere og flere virksomheder toner rent FSC-flag og kun sælger FSC-certificerede produkter. Eksempler på sådanne frontløbere er:

  • Kronospan / Novopan
  • Superwood
  • Velux Danmark
  • Idealcombi
  • Kebony Danmark
  • Outline

Samtidig offentliggør flere og flere virksomheder og foreninger, der både bruger tropisk og tempereret træ, indkøbspolitikker med ambitioner om mere FSC- og certificeret træ generelt. I 2016 meldte nedenstående leverandører og bygherrer sådanne ambitioner ud:

  • KFS Boligbyg
  • TRACER
  • Keflico
  • Velux Gruppen
  • NCC
  • Aage V. Jensens Fonde
  • Boligforeningen Ringgaarden

Samlet set betyder det, at det bliver nemmere for både de store entreprenører, de mange håndværkervirksomheder og bygherrer at vælge FSC-mærkede byggematerialer - uden at det vil gå ud over leveringshorisonten eller prisniveauet.

FSC Danmark vil de kommende år fortsætte arbejdet med at sikre et større udbud og fortsat stigende efterspørgsel i samarbejde med materialeleverandører.

5 ting du bør vide om FSC

  • FSC dokumenterer bæredygtigt og lovligt træ efter markedets højeste standarder

  • 230 danske trælaster og byggecentre er FSC-certificerede

  • FSC er verdens mest anerkendte certificeringsordning til bæredygtig skovdrift med positiv effekt på skove, markeder og mennesker

  • FSC anerkendes af stater, virksomheder og organisationer verden over som garant for bæredygtigt træ og papir

  • I ordninger som DGNB og Svanemærket giver brugen af FSC-træ point til opnåelse af byggericertificering

Læs mere på FSC.dk