ERHVERVSPOLITIK

Nye regler fra EU ved behandling af persondata

Den danske persondatalov bliver den 25. maj erstattet af de nye regler i EU-persondataforordning.

Den danske persondatalov bortfalder den 25. maj 2018, og de nye regler i EU-persondataforordningen overtager ved behandling af personoplysninger.

Enhver behandling af oplysninger om en identificeret person eller en person, der direkte eller indirekte er identificerbar, er omfattet af den nye forordning. Det gælder også oplysninger om egne medarbejdere. Det er altså både almindelige persondata som navn og adresse samt personfølsomme personoplysninger som seksuel- og politisk overbevisning, der er omfattet af den nye forordning. Forordningen dækker privatpersoner, men den træder også i kraft ved ens egne medarbejdere.

Danske Byggecentre har i 2017 arbejdet for at medlemsvirksomheder, på en nem og overskuelig måde, har haft mulighed for at sætte sig ind i de nye regler. Vi har bl.a. i samarbejde med BDO afholdt et informationsmøde i efteråret og skrevet flere artikler i vores nyhedsbrev og Medlemsnyt.

Persondataforordningen fra EU giver den registrerede en række rettigheder som alle virksomheder, der handler i EU, skal efterleve. F.eks.:

  • Man har indsigtsret. Det betyder, at en registreret har ret til at vide om en vilkårlig virksomhed behandler persondata om vedkommende

  • Man har ret til at vide, hvad formålet med behandlingen er

  • Er der tale om almindelige eller følsomme data

  • Hvilke kilder er persondataene indsamlet fra, og hvor længe vil persondataene blive opbevaret

  • Man har ret til at blive slettet, hvis dette ønskes

  • Man har ret til dataportabilitet, hvilket vil sige, at den registrerede har ret til at få flyttet alle data til en anden virksomhed

Reglerne i forordningen er ikke meget anderledes end i gældende dansk ret, så hvis man allerede overholder disse er man hjulpet godt på vej. Der er dog stor forskel på straffene i forordningen i forhold til gældende dansk ret. I EU-persondataforordningen kan man blive straffet med bøder helt op 20.000.000 euro eller 4 % af sin årlige globale omsætning. Derfor er det vigtigt, at man får kortlagt alt sit persondata, så man har mulighed for at efterleve de skærpede krav til den registrerede. Det er Danske Byggecentres klare opfordring, at hvis man ikke er i gang, så bør man komme i gang med forberedelserne inden 25. maj så hurtigt som muligt.




Glæde over at håndværkerfradraget videreføres permanent i finansloven for 2018

Hos Danske Byggecentre har vi været store fortalere for et permanent håndværkerfradrag, og vi er glade for at se, at regeringen og Dansk Folkeparti nu er kommet til enighed om en finanslov, hvori der indgår et permanent fradrag til håndværksydelser i Boligjobordningen.

Det er utrolig positivt, at regeringen nu sætter en stopper for den stop-and-go politik, der har været ført de seneste år med udsigten til et permanent håndværkerfradrag. Det vil samtidig hjælpe forbrugerne, da det sætter en stopper for uvisheden, der har floreret over, hvilke ydelser man kan få fradrag til. Der vil i alt blive afsat 445 millioner kr. om året til at gøre Boligjobordningen permanent. Ordningen vil blive tilpasset, så fradraget for serviceydelser, så som rengøring og børnepasning fastholdes uændret, mens visse håndværksydelser udgår. Fradraget for serviceydelser vil være på 6.000 kr., mens skattefradraget på håndværksydelser i Boligjobordningen fremover vil være på 12.000 kr. Begge beløb vil blive reguleret i takt med lønudviklingen.

Hos Danske Byggecentre så vi gerne et håndværkerfradrag til mere almene håndværksydelser, men vi er glade for, at regeringen og Dansk Folkeparti vælger at føre ordningen videre med fradrag for bl.a. isolering af tag, gulv og ydervægge samt udskiftning af ruder, vinduer og yderdøre, da det er med til at sikre et godt indeklima i danskernes boliger.

Det har været vigtigt for os i Danske Byggecentre at understrege, at håndværkerfradraget ikke var et reguleringsværktøj, men derimod et strukturelt værktøj, som ikke nødvendigvis handler om at øge aktiviteten i byggebranchen, men derimod om at minimere sort arbejde, vedligeholde folks boliger samt sikre lærepladser og dermed gode uddannelsesmuligheder for branchen.




MgO afgørelsen


Ved kendelse 21. juni 2017 traf voldgiftsretten afgørelse i den første sag i opgøret om erstatningsansvar i forbindelse med brugen af MgO-plader.


Som de fleste nok ved endte det med at være rådgiveren, som skulle betale erstatning, fordi firmaet undlod at advare om, at pladerne ikke var gennemprøvede. Voldgiftskendelsen fastlog endvidere, at man ikke kunne undskylde brugen af fugtsugende MgO-plader med, at man ikke kunne vide bedre.

Hovedkonklusionen i voldgiftskendelsen er, at entreprenøren slipper for ansvar, selvom det var entreprenøren, der foreslog at bruge MgO-plader. Ansvar for brugen flyttes, fordi entreprenørens forslag om at bruge MgO-plader blev godkendt af rådgiveren. I kendelsen blev det ansvarspådragende for rådgiver, at man ikke forelagde for bygherre de relevante oplysninger, at der var tale om et nyt, ikke gennemprøvet produkt, der ikke som det foreskrevne kunne opnå en generel certificering.

Voldgiftsrettens kendelse fra juni tog ikke stilling til, hvorvidt der kan gøres et produktansvarsretligt hæftelsesansvar gældende mod mellemhandlere af MgO-pladerne.

Med voldgiftsafgørelsen før sommerferien kan man frygte, at der vil opstå en frygt i branchen for at benytte nye og uprøvede byggematerialer, da der i denne sag var tale om et nyt produkt på det danske marked. Dette vil ikke være i nogens interesse, og Danske Byggecentre vil i fremtiden arbejde imod denne frygt. Selvfølgelig skal man ikke benytte byggematerialer, der ikke egner sig til det danske klima, men det kan vise sig at være en ærgerlig tendens, hvis man begynder at undgå nye materialer af frygt for en lignende sag. Dette kan stoppe innovationen og udviklingen indenfor byggematerialer, hvilket ingen kan være tilfredse med.




Nye boligskatteregler

I maj 2017 indgik regeringen og et bredt flertal i folketinget aftale om fremtidens boligbeskatning. Det betyder, at der er skabt afklaring på boligmarkedet langt ud i fremtiden.

Ifølge aftalens parter kommer ”godt seks ud af ti” danskerne til at betale mindre i boligskat, når aftalen træder i kraft i 2021, mens resten ”knap fire ud af ti” får en skatterabat, så de ikke skal betale mere ved overgangen til de nye regler. Det er godt nyt for byggeriet, at der bliver skabt afklaring på boligmarkedet. Der opereres med et forsigtighedsprincip, så kun 80 % af vurderingssummen er skattepligtig. Derudover bliver boligskatterne låst fast til værdien af den enkelte bolig, og de følger værdien, så skatterne udvikler sig i takt med prisen på boligen. Dermed følger beskatningen konjunkturen, hvilket mindsker boblerisikoen på boligmarkedet.

Der er dog ikke samme retssikkerhed for erhvervsejendomme vedrørende dækningsafgift, som private boligejere har vedrørende grundskyld og ejendomsværdiskat. Samfundsøkonomisk fører automatisk indefrysning af ejendomsskat også til gældsætning.

Skatteministeriet har lagt følgende regneeksempler ud:

  • En ejer af et hus i København, der er vurderet til kr. 4,6 mio., kan se frem til en samlet boligskatteregning på kr. 48.600 i 2021, når de nye regler træder i kraft. Det er knap kr. 3.000 mindre end i dag. Boligejeren skal dog kun betale samlet set kr. 46.000 i 2021, da resten indefryses. Derudover får boligejeren aflyst grundskyldsstigninger for knap kr. 53.000 på sigt.

  • For ejere af almindelige parcelhuse i Guldborgsund går den samlede boligskatteregning fra kr. 11.400 i dag til kr. 6.400 i 2021. Det er en skattelettelse på kr. 3.700. Boligejeren kan derudover se frem til at få tilbagebetalt godt kr. 18.000 i boligskat, fordi boligejeren siden 2011 har betalt skat af en for høj ejendomsvurdering.

  • Ejeren af en dyrere ejerlejlighed i Aalborg skal i 2021 betale kr. 15.500 i samlede boligskatter. Det er lidt mindre end i dag, og det skyldes blandt andet skatterabatten, som boligejeren har så længe, han eller hun bliver boende i sin lejlighed.

  • I Vejle kan boligejeren i huset til kr. 1,8 mio. se frem en boligskat, der er omkring kr. 1.000 lavere i 2021 end med de nuværende regler. Regningen falder nemlig fra kr. 19.600 i dag til i alt kr. 18.500 om året.

  • Boligejeren i et dyrt hus i Rudersdal – vurderet til kr. 7,5 mio. – betaler i dag omkring kr. 76.200 i samlede boligskatter. I 2021 står husejeren til en regning, der samlet set er lidt højere, nemlig kr. 79.80. Men boligejeren får indefrosset skattestigningen, så den boligskat, han eller hun skal betale i 2021, lyder på godt kr. 68.000. Derudover aflyses grundskyldsstigninger for omkring kr. 37.000, som boligejeren kunne se frem til med de gældende regler.

På hjemmesiden http://nye-ejendomsvurderinger.dk/ kan der ses eksempler på, hvad aftalen betyder for de forskellige boligtyper fordelt på forskellige kommuner.




Byggebranchen sætter fokus på skadelig kemi

Efter fund af skadelig kemi i produkter fra byggemarkeder gik branchen sammen med myndighederne i et nyt partnerskab for at sikre, at produkterne lever op til reglerne.

En undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk Kemi viste i januar 2017, at danske byggemarkeder og deres leverandører ikke altid overholder deres informationspligt i henhold til REACH artikel 33.

På den baggrund mødtes Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen den 29. marts 2017 med en række aktører i branchen for at drøfte, hvordan leverandører og forhandlere af artikler i højere grad kan leve op til de lovmæssige forpligtigelser. Danske Byggecentre var på mødet repræsenteret ved formand Poul-Erik Grønfeldt og adm. direktør Palle Thomsen.

Efterfølgende har Brancheforeningen Danske Byggecentre, Dansk Erhverv, Dansk Industri og Miljøstyrelsen indgået et partnerskab i 2017 og 2018. Partnerskabet har til formål at udbrede kendskabet i byggecentre og til deres leverandører om pligten om at videregive information om særligt problematiske stoffer i artikler, i henhold til REACH artikel 33. De såkaldte SVHC stoffer.


Formålet nås gennem udarbejdelse af målrettede informationsmaterialer og vejledninger, der tager højde for de udfordringer, som branchen har med at leve op til reglerne i praksis. Det udarbejdede materiale skal ligeledes kunne bruges af andre brancher, organisationer og virksomheder.

Partnerskabet afholdte i den forbindelse en indledende workshop for indkøbsansvarlige fra større danske byggemarkeder den 12. september 2017 hos Danske Byggecentre. Formålet med workshoppen var at afgrænse problemer og løsninger, som partnerskabet bør adressere i det videre arbejde samt afdække behovet for informations- og vejledningsmateriale.

Det er planlagt, at partnerskabet afsluttes i 2018 med en temadag hos Dansk Erhverv for byggecentre og deres leverandører med fokus på træning i vurdering af risiko for artikel 33 og SVHC i importerede artikler. Herefter evaluerer styregruppen indsatsen samt behovet for opfølgende aktiviteter.




Opsvinget fortsætter

Opsvinget for dansk økonomi er fortsat ind i 2017 med vedvarende stigninger i BNP og beskæftigelsen.


Nationaløkonomi

Bruttonationalproduktet er steget stort set alle kvartaler siden første kvartal 2015. Fra 2015 til andet kvartal 2017 steg BNP med i alt 6,58 %. Dette er en meget pæn stigning, men seneste tal fra Danmarks Statistik viser dog et fald i BNP i tredje kvartal 2017, som nedenstående kurve viser. Faldet indikerer en afdæmpning i dansk økonomi efter en lang periode siden første kvartal 2016 med solide positive vækstrater. Ifølge De Økonomiske Råd er der dog ikke nogen grund til at tro, at vi nu vil gå ind i en stagnering eller tilbagegang af dansk økonomi. Således bliver der i vismandsrapporten ”Dansk Økonomi, efterår 2017” forventet en realvækst i BNP for hele 2017 på 2,3 %, for 2018 forventes der også en realvækst på 2,3 % og i 2019 forventes der en realvækst på 2 %. Derfor kan der altså ses frem til fortsat vækst i Danmark de kommende år.



Dansk BNP i vækst, og der kan forventes yderligere vækst de kommende år.
Kilde: Danmarks Statistik NKN1 nov. 2017 (løbende priser, sæsonkorrigeret).

Fremgangen i BNP ses også i den generelle beskæftigelse i Danmark, som er steget med 4,1 % fra første kvartal 2015 til tredje kvartal 2017.

Byggeriet

Ligesom dansk økonomi går det også godt for byggeriet. Man kan også vende den om og sige, at når det går godt for byggeriet, så går det også godt for dansk økonomi. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er salget indenfor bygge- og anlægsbranchen steget med 23,25 % siden januar 2015.



Salget i bygge- og anlægsbranchen har været stødt stigende siden januar 2015.
Kilde: Danmarks Statistik FIKS11 nov. 2017.

Væksten indenfor byggeriet har selvfølgelig også trukket beskæftigelsen indenfor bygge og anlæg med sig. Beskæftigelsen indenfor bygge og anlæg er, ligesom den generelle beskæftigelse, steget de seneste år. Beskæftigelsen er steget med 7,86 % siden første kvartal 2015, hvilket er en højere stigning end den generelle beskæftigelse i Danmark, som var steget med 4,1 % i samme periode. De seneste kvartaler er stigningen dog fladet ud og har ligget på omtrent samme niveau på lige under 166.000 beskæftigede. På trods af denne udfladning forventes der, ifølge Dansk Byggeri's konjunkturanalyse oktober 2017, stadig fremgang i bygge- og anlægsbeskæftigelsen. Der forventes en fremgang på 4.300 personer for hele 2017, 5.000 i 2018 og en mere beskeden fremgang på 2.000 beskæftigede i 2019.



Beskæftigelse indenfor bygge og anlæg er steget mere end den generelle beskæftigelse i Danmark.
Kilde: Danmarks Statistik BYG1 og NKHB nov. 2017 (sæsonkorrigeret).


Danske byggecentre

De positive takter i byggeriet afspejles også i medlemsvirksomhederne i Brancheforeningen Danske Byggecentre. IFO – Instituttet for Opinionsanalyse A/S indsamler på vegne af Danske Byggecentre aktuelle tal for omsætningen blandt medlemsvirksomhederne. Disse tal viser, at der er vækst i branchen. Fra 2015 til 2016 steg den samlede omsætning 5 %, og i 2017 er denne stigning fortsat. Omsætningen i medlemsvirksomhederne er steget med 6,2 % i første og andet kvartal 2017 i forhold til første og andet kvartal 2016.



Omsætningen i byggecentrene fortsætter med at stige.