BYGGERI-messen har en ambition om at skabe en bedre messeoplevelse for både udstillere, medlemmer og de besøgende. Derfor vil BYGGERI’16 informere om messen med bl.a. video og billeder på de sociale medier.

I 2014 havde messen sit egen Facebook-side, men i 2016 udvider vi med både Instagram og LinkedIn. Dermed bliver der skabt en virtuel BYGGERI-messe, hvor de besøgende vil kunne finde nyheder op til, under og efter messen.

Facebook kom godt fra start
Messens Facebook-profil kom godt fra start ved BYGGERI’14 og eftersom ca. 2,7 mio. danskere har en profil, kommunikerer vi her direkte med en stor del af de besøgende, potentielle besøgende, medlemmer m.fl. Vi vil derfor fortsætte arbejdet med at lægge nyheder, billeder og andre spændende ting på siden.

Messenyheder til LinkedIn brugere
Vi er kommet på LinkedIn, da vi her kan nå de professionelle med relevante nyheder op til og under messen.

Formålet med vores LinkedIn-profil er at bygge endnu en gren på vores nuværende kommunikationsstrategi. Forhåbningen er, udover at styrke vores professionelle profil, at vi i højere grad kan komme uden om støjen i det brede mediebillede, ved at henvende os direkte til de professionelle på deres hjemmebane, udtaler Palle Thomsen, adm. direktør hos Danske Byggecentre, arrangør af BYGGERI-messen.

Instagram skal bringe historier fortalt i billeder
Messen i 2016 vil også byde på en lancering af BYGGERI-messens egen Instagram-profil, hvor der vil blive publiceret billeder fra besøgende, udstillere og selvfølgelig BYGGERI-messens egne medarbejdere. Der vil være en masse sjov på de sociale medier f.eks. konkurrencer, som skal gøre hele messeoplevelsen som besøgende mere involverende.

Vi vil i dialog med vores målgruppe
Tovejskommunikation, åbenhed og interaktion er en vital del, når man skal nå sin målgruppe og en investering i de sociale platforme, vil hjælpe BYGGERI-messen med at kommunikere direkte til målgruppen. Dermed kan vi sammen skabe en bedre messeoplevelse for alle.

Like, del og link
Hjælp os med at sprede budskabet om messen ved at like og dele de officielle profiler for messen og link gerne fra jeres hjemmeside, Facebook-, LinkedIn- og Instagram-profiler til messens profiler. Sammen rammer vi flere!

 fb  In  IG